Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Danske Just-Eat får 256 mio. kr. til ekspansion

Den dansk stiftede internetside Just-Eat, hvor man kan bestille lokal takeaway, har fået investorernes appetit at mærke. Kæden har fået tilført 256 mio. kr. ny kapital.

Efter at have flyttet hovedkvarteret til London i 2008, fortsætter danske Just-Eat den internationale succes historie og er efter sigende førende på internet-takeaway i England, Indien og Canada. Der er allerede store planer med den nytilførte kapital.

De 256 mio. kr. skal bruges til at ekspandere ved opkøb i Europa og Latinamerika indenfor de kommende seks til ni måneder, skriver Financial Times.

I 2009 investerede Index Ventures 85 mio. kr. i Just-Eat, og denne gang gælder det investorerne Greylock Partners og Redpoint Ventures, der begge er baseret i Silicon Valley i USA. Investeringsrunden forventes at blive den næststørste for en engelsk baseret internetvirksomhed i år.

En ægte global succes

"Vi ønsker at bygge en ægte global succes, der ligger i toppen af fødekæden," siger administrerende direktør Klaus Nyengaard om ambitionerne for Just-Eat.

På sin hjemmeside skriver han:

"Først og fremmest får vi fyldt bankkontoen op, så vi kan fortsætte vores vækst i hele verden. Den nye kapitel betyder, at vi kan ekspandere til nye markeder rundt om i verden og invenstere yderligere i de lande, hvor vi allerede er i gang.

Desuden er investering et stort skulderklap til alle i virksomheden, der har hjulpet os til at vokse igennem de sidste 10 år fra en lille opstart i Danmark til en stor international succes, og det er meget vedkommende, at amerikanske investorer anerkender en europæisk virksomhed som førende på markedet´," skriver Klaus Nyengaard.

Just-Eat dækker over 15.000 lokale spisesteder fordelt på 10 lande og har i snit 100.000 order om dagen.

 




Markedet lige nu