Del : SMS
Berlingske Business

Dansk spilgigant buldrer derudaf

pix-movie
For at fortsætte vækstsuccessen vil MovieStarPlanet kigge mere på muligheden for at udvide produktlinjen, der lige nu tæller blade, t-shirts, makeupsæt og andre merchandise. Det forklarer administrerende direktør i firmaet Claus Lykke Jensen.  Foto:

På et år har det danske firma bag onlinespillet MovieStarPlanet formået at øge sit resultat før skat med 20 mio. kr. Et indtog på nye markeder har givet pote og fået firmaet til at vokse.

Artiklen fortsætter under annoncen

En flok piger står foran en rød løber. Den ene mere stadset op end den anden med glimmerbukser, høje sko og opsat hår. Den anden med sommerfuglevinger og en tredje som superwoman. Et univers som flere millioner børn er blevet tiltrukket af. Et univers der er dansk. 

MovieStarPlanet, som det populære onlinespil hedder, bliver udviklet og styret fra Amager i København. Siden spillets opblomstring i 2007 er det gået stærkt, og det er hurtigt blevet en millionforretning.

Berlingske Business har tidligere skrevet om, hvordan spilbranchen i Danmark for alvor har hevet sig ud af en krise med underskud og dalende succesrate. MovieStarPlanet er en del af den udvikling.

På et år har firmaet oplevet en millionvækst. Resultatet før skat lå sidste år på over fire mio. kr. I det nye regnskab for 2012/2013 er det steget med omkring 20 mio. kr. Og bruttoavancen er steget med cirka 28 mio. kr.

Antallet af brugere går samme vej. Der er i dag 150 millioner oprettede profiler og omkring 9 millioner brugere er aktive hver måned. Dermed har MovieStarPlanet nået de mål, der blev sat for 2013.

MovieStarPlanet er ikke længere kun et spil, hvor du klæder superstjerner på. Som mange andre firmaer bliver der satset på andre produkter. Vi ser computerspillet Skylander, hvor fysisk legetøj er blevet en del af legen og kan kobles direkte til det visuelle univers.

På samme måde forsøger MovieStarPlanet at køre deres fysiske produkter sammen med deres onlinespil. For et år siden begyndte firmaet at udvide produktlinjen. Det begyndte med et samarbejde med mediekoncernen Egmont, hvor der blev lavet et MovieStarPlanet-blad. Et blad der indeholder koder, som man kan bruge til at få virtuel valuta og specielle kæledyr i onlinespillet. Senere er det blevet til tøj og andet merchandise.

»Det bliver mere almindeligt, at mange firmaer gør det. Det virker som om, at børnene rigtig godt kan lide det. Det er væsentlig sjovere end kun at opleve universet på computerskærmen,« siger administrerende direktør i MovieStarPlanet, Claus Lykke Jensen.

I 2014 vil firmaet derfor sigte efter at lave flere samarbejder til nye produkter. Blandt andet bliver der kigget på muligheden for at lave legetøj. Det er med til at styrke brandet endnu mere, forklarer Claus Lykke Jensen, der har en forventning om, at forretningen vil fortsætte med at vokse i det nye år.

MovieStarPlanet er i dag til stede i 15 lande. I 2013 trådte firmaet ind på markeder i Irland, Australien, New Zealand, Canada og Spanien. For at udvikle sig og undgå at stå i stampe har firmaet skulle skabe noget merværdi for brandet. 

»Jo flere måder man kan nå forbrugerne på, jo bedre«, lyder det fra Claus Lykke Jensen.

Indtil videre er det selve spillet, der er den største indtjeningskilde. 
 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere