1. oktober 2011, 08:14 – opdateret 1. oktober 2011, 08:19

»Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.« Sådan lyder paragraf 77 i Grundloven, men bestemmelsen er alvorligt under pres, siger juraeksperter, erhvervs- og forbrugerorganisationer.

På stadig flere områder får myndigheder ifølge Politiken lov til at kræve internetsider blokeret for at beskytte borgere. Senest har nye love givet henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Skat lov til at blokere hjemmesider, der udbyder farlige lægemidler og pengespil uden dansk licens.

»Det her er en meget alvorlig udvikling. Lande som Kina, Nordkorea og Syrien benytter sig af de her metoder, men Grundloven forbyder altså indførelse af censur,« siger juraprofessor Søren Friis Hansen fra Copenhagen Business School til Politiken.

Han vurderer, at den nye spillelov f.eks. kan komme til at blokere adgangen til den engelske avis the Suns hjemmeside, fordi den også tilbyder pengevæddemål.

Internetudbydere som TDC og Telia nægter dog at adlyde myndighederne, fordi henstillingerne »truer det frie internet og retssikkerheden«.

»Vi vil ikke være med til at beskære danskernes adgang til internettet på grund af henstillinger fra myndigheder, som ikke er juridisk bindende. Det her er en glidebane, som vi ikke vil bidrage til at hælde brun sæbe på«, siger Jakob Willer, direktør i Telekommunikationsindustrien (TI) til Politiken.

Myndighederne må derfor gå i fogedretten hver gang. Det skete senest 5. september, hvor hjemmesiden 24hdiet.com blev beordret spærret, fordi den sælger slankepiller med det ulovlige stof efedrin.

Det nye folketingsflertal lægger op til en en principiel diskussion af metoden:

»Man skal kunne blokere for noget, men vi skal have bedre styr på retssikkerheden,« siger forbrugerordfører Benny Engelbrecht (S) til Politiken.