Del : SMS
Berlingske Business

Dansk musik sætter ny rekord

pix-Gramex
Musikken stortrives i Danmark, og kunstnernes organisation, Gramex, kan i år udbetale det hidtil største beløb til sine medlemmer. Her sætter underdirektør Thomas Maagaard Dyekjær (til venstre) en glad melodi på pladespilleren sammen med administrerende direktør John R. Kristensen. Foto: Gramex

Enorm musikinteresse giver det bedste resultat i over 50 år, og de mange netmusiktjenester skaber større efterspørgsel efter de levende musikere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikken kender ingen grænser - det gør indtjeningen tilsyneladende heller ikke.

Kunstnernes organisation Gramex kunne således i 2014 runde den magiske grænse på 200 millioner kroner i omsætning, som er det bedste resultat i de mere end 50 år, hvor organisationen har sikret, at kunstnere og pladeselskaber får deres penge, når musik bruges og opføres.

203 millioner kroner stod der præcis på bundlinien for 2014. Af dem går de 188 millioner videre, og det er ti millioner mere end året før.

pix-Apple Music

Mangler kun fængsler og kirker

»Der bliver simpelt hen brugt mere musik flere steder - ikke kun musik på smartphone eller tablet (tavle-PC, red.) men også via den traditionelle radio. Det er lykkedes os at udvikle nye forretningsområder, hvor vi sammen med vores kunder har kunnet sende endnu mere musik ud i alle brevsprækker,« siger en stolt John R. Kristensen, administrerende direktør i Gramex.

Han er selv lidt overrasket over, at det er muligt, men skræddersyede produkter - som italiensk musik i supermarkedets vinafdeling, spillelister med passende musik til yogatræningen og netradioer med nichemusik - vokser i antal.

»Vi har i 2014 lavet aftaler med fitnesscentre og tandlæger. Nu mangler vi stort set kun fængsler og kirker - men det kikker vi altså ikke på lige nu. Der bliver færre og færre luftlommer, hvor vi ikke er. Forventningerne er altid optimistiske men nok mere begrænset optimistiske for 2015, fordi vi er så bredt ude. Musikken har aldrig haft bedre kår end nu. Faktisk vokser live musik mest, blandt andet fordi der stadig skyder festivaler op, selv om man ikke troede, at der var plads til flere. Mange af vores medlemmer hyres til at optræde og bliver således mere og mere populære, og det sker vel at mærke, uden at det kannibaliserer på radiolytningen og streamingtjenester som Spotify, Wimp og TDC Play. Det er faktisk kun det fysiske salg af CDer, der går ned, hvilket ikke overrasker nogen. Så vi skal bare vokse hurtigere end det fald,« siger Gramex-direktøren.

pix-Daniel Ek

DAB-kanaler kan give endnu mere

Afregningen til kunstnerne fra streamingtjenesterne står pladeselskaberne selv for, så det er ikke en del af Gramex.

»Selv om vi ikke licenserer streamingtjenester, betyder et større marked, at færre radioer, som vi afregner med, lukker. Og med den nye medielov kan der komme nye DAB-kanaler i spil, som kan udvide det traditionelle radiomarked,« mener John R. Kristensen.

Og dansk musik er blevet en milliardindustri. I 2014 bidrog musikken til samfundsøkonomien med 6,8 milliarder kroner, viser rapporten »Dansk Musikomsætning 2014«, som rådgivningsselskabet Rambøll har udarbejdet for den danske musikbranche, og som blev offentliggjort på Folkemødet i Allinge på Bornholm i sidste uge.

pix-Apple Music

Levende musik er det største

Salget af indspillet musik udgør 38,6 procent af omsætningen svarende til 2,6 milliarder kroner. Det dækker over både salg af CDer, download af købt musik på nettet, radio og streaming - altså lytning via internetforbindelsen, f.eks. på svenske Spotify. Livemusikken omsatte for 3,9 milliarder kroner eller 57,3 procent af det samlede salg. Endelig eksporteres dansk musik til udlandet, nemlig 8,3 procent af den samlede omsætning svarende til 0,3 milliarder kroner.

Musikbranchen beskæftigede i 2014, hvad der svarer til 4.135 årsværk, viser rapporten. Det er dog stadig langtfra alle musikere, der kan leve af indtægterne fra musikken, hvorfor de kaster sig over utraditionelle og kreative tiltag som f.eks. at sælge musik gennem Tiger-butikkerne eller fungere som rådgivere for virksomheder.

I øvrigt har den internationale musikbranche nu besluttet, at fredag fremover bliver den nye premieredag for ny musik. Det sker fra 10. juli, hvor både enkeltnumre og hele ambums udgives klokken 00.01 lokal tid om fredagen i flere end 45 lande. Hidtil har mange musikselskaber i Danmark udgivet om mandagen, i USA om tirsdagen og i Tyskland om onsdagen.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere