Del : SMS
Berlingske Business

Dansk iværksætter får millioner i kampen mod Apple og Google

billede jonas gyalokay
Jonas Gyalokay, medstifter og adm. direktør i startup-virksomheden Airtame, har netop fået tilført 4,4 mio. kr. fra Innovationsfonden. Foto:

Den danske iværksætterkomet Airtame, der udvikler trådløse løsninger til at overføre billeder fra én skærm til en anden, får nu tilført over fire mio. kr. til videreudvikling af produktet. Blandt konkurrenterne er giganter som Apple og Google.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske iværksættervirksomhed Airtame har godt gang i salget af trådløse HDMI-stik, der kan sende billeder fra én skærm til en anden, og nu får virksomheden et økonomisk rygstød, der ifølge stifterne vil sende dem langt foran konkurrenterne.

Således investerer Innovationsfonden nu 4,4 mio. kr. i virksomheden. Det sker via Innovationsfondens såkaldte InnoBooster-program, der investerer i mindre virksomheder, iværksættere og forskere med gode udviklingsplaner.

14BUSAirtame#2.jpg

»InnoBooster har til formål at investere i vidensbaserede innovationsprojekter fra små og mellemstore virksomheder, iværksættere og forskere. Udviklingen af Airtames nye platform har potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, og derfor ser vi det som en rigtig god investering«, siger Søren Jensen, teamleder for InnoBooster.

Pengene fra Innovationsfonden skal bruges til at udbygge Airtames nuværende produkt, en såkaldt trådløs streaming dongle med HDMI-stik. De 4,4 mio. kr. skal finansiere medarbejdere i Airtame, der skal arbejde på en prototype på et cloud-softwareprojekt, der efter planen skal ramme markedet om tre-fire måneder.

Airtames HDMI-stik kan spejle skærmbilledet fra både computere og smartphones over på TV'et. Med en cloud-platform, der kan tilgå et udefineret antal devices, vil donglen lægge sig lysår foran konkurrenterne fra både Apple (AppleTV) og Google (Chromecast), siger Airtames adm. direktør og medstifter Jonas Gyalokay.

»Det vil gøre os ekstremt interessante for eksempelvis virksomheder og uddannelsesinstitutioner. De har ofte brug for et stort antal devices, og gennem clouden kan de tilgå dem alle på samme tid. Det kommer til at revolutionere brugeroplevelsen," siger Jonas Gyalokay.

Største crowdfundingsucces i 2014

I 2014 havde Airtame stor succes med at skaffe kapital via crowdfunding. Virksomheden rejste 1,3 mio. dollar på sitet IndieGoGo og efterfølgende 1,4 mio. dollar fra SEED Capital. Det gjorde ifølge virksomheden selv dem til Europas største crowdfundingsucces på daværende tidspunkt.

Berlingske Business har tidligere skrevet om virksomheden. I oktober 2015 fortalte stifterne, at de havde rundet 25.000 solgte enheder.

26BUSAirtames.jpg

Efterspørgslen vokser konstant, lyder det fra virksomheden. I crowdfunding-fasen har Airtame haft stor opmærksomhed på feedback fra kunder og brugen af Open Source Communities, der er en form for fællesskab, hvor alle kan få indflydelse på udviklingen.

Den strategi sætter Airtame nu yderligere fokus på. Foruden at have etableret et aktivt community af softwareudviklere har Airtame inviteret mulige kunder med som udviklingsrådgivere i et såkaldt Platform Advisory Board. Deres fokus vil være på, hvordan deres egne produkter kan få maksimalt glæde af cloud-projektet.

»Vi tror på, at en ny såkaldt trådløs standard og platform bedst bygges sammen med en masse andre kloge mennesker. De kan give os inputs, vi aldrig selv ville have tænkt på, fordi vi ikke sidder i deres stol med deres behov," siger Jonas Gyalokay.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere