11. august 2008, 05:00

Selv om de mulige købere i disse dage har tralvt med at stille sig i kø til at købe kommunernes IT-selskab, KMD, er det langt fra usandsynligt, at Kommunernes Landsforening kan ende med at vælge at børsnotere selskabet, når det ifølge loven skal afhændes inden 2012. Det vurderer to eksperter over for Berlingske Business.

I sidste uge meldte IT-investoren Asger Jensby sig i kredsen af interesserede købere – en kreds, der også omfatter IT-investoren Ib Kunøe, der tidligere har udtrykt interesse i KMD. Asger Jensby står ifølge eget udsagn i spidsen for et konsortium af udlændinge, der overvejer at lægge et bud på den offentligt ejede IT-virksomhed.

Hos IT-analysehuset IDC har analytiker Brian Troelsen dog svært ved at se, at der blandt de nuværende mulige kandidater er voldsomt mange bud på købere, som Kommunernes Landsforening kan være tilfredse med.

»Derfor mener jeg ikke, at en børsnotering er utænkelig. Det er måske begrænset, hvor mange af de lokale aktører, der kan få lov at købe KMD. Dels af konkurrencehensyn, men også af hensyn til, om der er tale om et match, der tilfredstiller Kommunernes Landsforening,« siger Brian Troelsen.

Problematiske købere
Kommunernes Landsforening har i et par år stået i en pernibel situation, efter at folketinget i 2005 vedtog en lov, der forbyder det offentlige at eje virksomheder, der henter mere end 25 procent af deres omsætning fra det private marked. Loven er en torn i øjet på Kommunernes Landsforening, fordi KMD – det tidligere Kommunedata – er en helt vital del af kommunernes IT-infrastruktur, og i mange tilfælde eneste mulige leverandør, fordi selskabet har en helt særlig indsigt i det kommunale Danmark, som ingen andre leverandører af IT-systemer kan mønstre.

Samtidig har KMD i en årrække haft direkte kurs mod et frasalg, fordi virksomheden netop – med Kommunernes Landsforenings velsignelse – har haft en strategi om stærk vækst på det private marked. En vækst, som KMD har haft succes med at forfølge. Rækken af potentielle købere er dog ikke uendelig lang.

Brian Troelsen afskriver på forhånd IBM Og CSC som muligheder, fordi de to i forvejen har så mange interesser i den offentlige sektor, at et køb af KMD ville blive konkurremæssigt problematisk.

Tilbage står en mulighed som NNIT – eller en model, hvor kapitalfonde kommer ind over, hvilket kan vende KMD på hovedet og resultere i opsplitninger, besparelser og hurtigt videresalg. En fremtid, der er direkte i modstrid med, hvad Kommunernes Landsforening tidligere har meldt ud, at de ønsker af en køber til KMD. Også KMD selv har afvist tanken.

»Vi har jo den fordel, at vores ejere også er vores kunder. Det er de også dagen efter salget. Derfor er det i deres interesse, at vi kan mere i morgen, end vi kan i dag – og det kan vi ikke, hvis en kommende ejer plukker alle fjer af kyllingen,« har KMDs direktør, Lars Monrad-Gylling, tidligere sagt til Berlingske Business.

De ord kommer man dog ikke til at høre fra KLs egen mund, vurderer Brian Troelsen.

»Men det er et problem, at så få herhjemme er store nok til at gabe over så stor en mundfuld. Samtidig kan Kommunernes Landsforening ikke på forhånd sige, at de ikke vil sælge til kapitalfonde, for det vil reducere værdien af selskabet,« siger Brian Troelsen, der vurderer, at NNIT fortsat er den mest oplagte køber – eller i hvert fald den mindst usandsynlige. Han nævner også norske EDB som en mulighed.

Hos PricewaterhouseCoopers er partner Henrik Steffensen ikke i tvivl om, at en børsnotering af en virksomhed i KMDs kaliber er en realistisk mulighed. Han understreger dog, at han udtaler sig generelt, da han ikke har lavet en grundig analyse af fordele og ulemper for KMD.

»Det er en almindelig måde at exite et ejerskab på, og jeg har svært ved at se, hvorfor de ikke skulle overveje det. Omvendt er en børsnotering en dyr og krævende proces, og KMD er en virksomhed, der ikke har en særligt stor spredning i kundemassen, hvilket giver en større risiko. Det er en faktor, der isoleret set trækker i retning af at sælge til en industriel køber. Hertil kommer, at en industriel køber vil kunne opnå nogle synergier mellem deres eksisterende forretning og KMD, som ikke uden videre kan opnås, hvis selskabet børsnoteres som en selvstændig virksomhed,« siger han.

Tavshed hos KL
Hos Kommunernes Landsforening, er formand Erik Fabrin fortsat fåmælt om, hvad der kommer til ske frem til 2012, hvor KMD skal afhændes. Han afviser at kommentere den interesse, som både Asger Jensby og Ib Kunøe har udtrykt, men mener ikke, at en børsnotering står øverst på ønskelisten.

»Men en børsnotering ligger ikke i vores overvejelser lige nu. Vores primære interesse er ikke provenu, men at sikre at kommunerne fortsat får leveret kompetence, faglighed og udviklingskraft. Det er ikke nødvendigvis i modstrid med børsnotering, men vores primære fokus er at sikre en fortsat stærk IT-udvikling, og også hensynet til de medarbejdere, der arbejder hos KMD,« siger Erik Fabrin.

Selv om loven har været en realitet i et par år, er han fortsat oprørt over, at Folketinget tvinger KL til at sælge, og dermed gå glip af de synergieffekter, som det offentlige Danmark kan få glæde af, hvis KMD får en stærk position på det private marked.

»Det offentlige Danmark har haft en enestående kvalificeret medspiller i KMD, der har leveret løsninger, der både har været administrerbare og ensartede. Det er er i alles interesse at fastholde. Men vi er jo nødt til at rette os efter loven,« siger Erik Fabrin, der peger på, at kommunerne og KL nu er tvunget til at lægge kræfterne sammen for at være en stærk IT-indkøber, fremfor – som hidtil – at være medudvikler.