Berlingske Business
LIVE
14:45 Ny topchef: Succesfuld genopretning kan give Falck comeback på børsen

Danmark skal vinde på fremtidens råstof - dataguldet

pix-Databeskyttelse
For første gang har Danmark fremtidens råstof, nemlig data, som bliver guldet fremover. Og det skal vi udnytte maksimalt - men ordentligt, fastslår både IT-Branchen og justitsministeren. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Danmark kan blive en vindernation, hvis vi formår at holde den fornødne balance mellem sikkerhed og databeskyttelse, siger den danske IT-branche. Justitsministeren mener også, at vi har en god udgangsposition, og han vil styrke Datatilsynet.

For første gang har Danmark fremtidens råstof - nu skal vi sikre, at Danmark også ender som en vindernation.

Det var budskabet fra Birgitte Hass, administrerende direktør for IT-brancheorganisationen IT-Branchen, da hun torsdag morgen åbnede den sjette Databeskyttelsesdag i Christian IVs gamle børsbygning i København.

»Emnet er sindssygt vigtigt. Vi står midt i en orkan - i den fjerde revolution, som vil ændre verden radikalt. Den måde, som digitaliseringen af data vil forandre samfundet på, bliver større, end vi kan forestille os. Og når forandringen ruller - og ruller hurtigt -, bliver der vindere og tabere. Derfor handler det ikke blot om, at det danske samfund skal passe på sig selv. Vi skal komme ud som vindere,« fastslog Birgitte Hass foran den stopfyldte sal af tilhørere.

Ordentlighed er altafgørende

Hun mener, at Danmark har gode chancer.

»Nu er data guld, og for en gangs skyld har dette land råstoffet. Dertil kommer, at vi har den fornødne viden og uddannelse - vi kan dette. Men vi må ikke et øjeblik tro, at vi kan læne os tilbage. Konkurrencen er sindssygt hård,« fastslog hun.

Det store skisma er, at de mange data på den ene side giver masser af nye muligheder, blandt andet for at tilpasse tjenester, så de langt bedre passer til, hvordan den enkelte bruger dem. Men på den anden side står risikoen for misbrug og overvågning, når myndigheder og virksomheder ønsker at samle oplysninger sammen om alles gøren og laden.

»Nøglen til succes ligger i sikkerhed og databeskyttelse. Det handler ikke om at lukke alt ned - så stopper vi fremskridtet. Men det modsatte dur heller ikke, hvor man bare giver los. Så mister vi forbrugernes tillid. Vi skal have styr på sikkerheden og finde balancen, der gør det muligt at operere på en ordentlig måde,« sagde Birgitte Hass.

BM

Skrappere regler på vej

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremhævede i sin tale, at »2017 bliver et år i databeskyttelsens tegn«, og at regeringen ønsker at styrke beskyttelsen af danskerens personoplysninger, hvorfor der i år kommer et oplæg til en samlet strategi, der skal sikre dette.

»Ordentlighed og ansvarlighed er nøgleordene. De offentlige myndigheder og private virksomheder skal opføre sig ordentligt, når de behandler personoplysninger,« sagde han.

Søren Pape Poulsen henviste til, at EU 25. maj 2018 indfører nye og strammere databeskyttelsesregler, som gælder i alle EU-landene, samtidig med at alle organisationer og virksomheder skal udpege en databeskyttelsesrådgiver, som skal kunne magte opgaven at sørge for, at datasikkerheden er i orden. Man skal også senest 72 timer efter et sikkerhedsbrud rapportere til Datatilsynet, og folk skal have besked.

»Uden at afsløre for meget kan jeg sige, at der er tale om en evolution snarere end en revolution. Hvis man allerede har styr på reglerne i dag, er man godt stillet også fremover,« lød det beroligende budskab.

pix-Fingeraftryk

Datatilsynet skal styrkes

Justitsministeriet vil i april offentliggøre en gennemgang af, hvad de nye regler betyder for danskerne, danske myndigheder og danske virksomheder, som alle står til særdeles solide bøder, hvis databeskyttelsen ikke overholdes. EU-reglerne betyder, at alle får bedre muligheder for at sige nej til, at der samles data sammen om én, og hvad de efterfølgende bruges til.

Søren Pape Poulsen slog fast, at Datatilsynet vil blive styrket, så det kan »spille en mere central og aktiv rolle end i dag« ved, at det får de fornødne muskler.

Det budskab glædede Peter Blume, professor dr. jur ved Københavns Universitet og medlem af Datarådet.

»Det var positivt at høre justitsministeren tale om at styrke Datatilsynet. Nu kan man så kun håbe, at når vi når frem til midt på året, vil Finansministeriet også i sit finanslovsforslag for 2018 rent faktisk har sat penge af til den udvidelse af Datatilsynets personale, som er nødvendig for at kunne varetage opgaven,« sagde han på konferencen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen