Del : SMS
Berlingske Business

DAB-radio vil ikke overhale FM i nær fremtid

pix-DAB
Selv om der er solgt en del DAB-radioer i Danmark, er det stadig FM-signaler, som danskerne oftest lytter til. Arkivfoto: Iris/Scanpix

Om seks år vil godt halvdelen af al radiolytning stadig foregå på FM, viser ny rapport fra Kulturstyrelsen. Direktør glæder sig over, at politikerne ikke i april valgte at slukke for FM-signalerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Trods den megen snak om DAB-radio er der ingen udsigt til, at de digitale radiosignaler i en overskuelig fremtid vil kunne vinde så stor udbredelse, som FM-radioen har i dag.

Det fremgår af rapporten »360-gradersundersøgelse om digital radio m.v.«, som Kulturstyrelsen under Kulturministeriet netop har udsendt, og derfor glæder flere sig over, at politikerne ikke i foråret besluttede at slukke for FM-radioen i Danmark.

pix-DAB-radio

»Er fastnettelefonen på vej tilbage? Nej, og det er DAB heller ikke. Sådan kunne man have spurgt poliitkerne, da man i foråret 2015 var ved at beslutte sig for at sætte en meget snæver tidsgrænse for at slukke FM til fordel for DAB. Havde man gjort det, ville det svare til, at man også troede, at fastnettelefonen skulle afløse mobiltelefonen - og det er vel de færreste, der tror på det,« siger John R. Kristensen, administrerende direktør for Gramex, som varetager kunstnernes ophavsret.

Fakta på bordet

Gramex har sammen med den anden ophavsorganisation Koda talt for ikke at slukke for FM-radioen og erstatte den helt af DAB, fordi der stadig foregår massiv radiolytning gennem FM-signalerne - og over internetforbindelserne derhjemme og på farten.

»Rapporten læner sig kraftigt op ad de fakta, vi fremlagde, nemlig at de, som forsøgte at tale FM ned og DAB op, udelukkende havde til formål at få solgt nogle nye radioer. Rapporten viser med al tydelighed, at DAB-teknologien ikke er blevet adopteret af forbrugerne,« siger John R. Kristensen, som slår fast, han ikke er imod DAB-teknologien men udelukkende ønsker, at musik og radio skal kunne nå ud til flest muligt, så kunstnerne kan få det størst mulige publikum.

pix-DAB-radio

Den 149 sider store undersøgelse, som nu er sendt i høring frem til januar 2016, kom i stand som en del af den medieaftale for 2015-2018, som politikerne indgik i april 2015. Den er udarbejdet af Kulturministeriet og Kulturstyrelsen, som udtrykkeligt er blevet bedt om ikke at komme med indstillinger til beslutninger men koncentrere sig om fakta, så politikerne er klædt ordentligt på til at træffe beslutningerne om på et tidspunkt at sige helt farvel til FM-radioen, sådan som Norge som det hidtil eneste land har besluttet at sætte dato på. Det sker i 2017.

Den svenske regering besluttede i juni 2015 at indstille udbygningen af DAB-radio og udskyde slukningen af FM-radioen indtil videre.

Stadig markant FM-lytning i 2021

FM-radio dækker 100 procent i Danmark, både indendørs og udendørs. Problemet er, at efterspørgselen på frekvensplads vokser, og det er der ikke plads nok til. Derfor tages DAB-nettet i stigende grad i brug til digital radio, hvis kvalitet er bedre, selv om signalerne fylder mindre, og man undgår den støj, som man kender fra FM-radiolytning, hvis ellers radiokanalen sendes ud i tilstrækkeligt høj datakvalitet. Kulturstyrelsen anslår, at DAB dækker omkring 99 procent af befolkningen - altså ikke Danmarks geografi men dér, hvor folk bor - udenfor og omkring 90 procent af befolkningen indenfor.

Digital radio har eksisteret i Danmark siden 1995, da DR begyndte at teste DAB (»Digital audio broadcasting« - digital radio). I 2000 begyndte DR at sende sine FM-kanaler ud over over Internet gennem dr.dk, og i dag kan man hører radio over netforbindelsen (altså streaming) samt på kabel-TV og satellit-TV.

pix-DAB

Nye radioer kan som oftest både modtage de analoge FM-signaler og de digitale DAB-signaler, men det er ikke nødvendigvis de samme kanaler, man kan høre på FM og DAB.

Ifølge rapporten lyttede 92 procent af danskerne til radio hver uge og 76,3 procent hver dag i 2014, som er de nyeste tal. Heraf lytter 61,8 procent stadig via de gamle FM-frekvensbånd, mens 12,1 procent hører med på DAB, 6,2 procent lytter over nettet, og 4,9 procent bruger kabel- og satellit-TV. En fremskrivning på baggrund af DRs kanaler viser, at 47,0 procent af danskerne i 2021 stadig vil lytte via FM-båndet, mens 24,8 procent hører med via DAB, 19,0 procent lytter via nettet og 9,2 procent via kabel- og satellit-TV.

Kun få biler har DAB

Rapporten konstaterer, at der ikke er DAB-chip i de telefoner og tavle-PCer, der sælges i Danmark.

»Det vurderes på denne baggrund som usikkert hvorvidt DAB-teknologien på kort sigt i et større omfang vil bevæge sig uden for de nuværende apparattyper (køkkenradio, hi-fi-anlæg og bilradioer) og på det danske marked gøre sit indtog i smartphones/tablets (tavle-PCer, red.),« lyder det.

Kun få bilmærker og -modeller leveres i Danmark med en DAB-radio. Faktisk er det kun en enkelt på top 20-listen over solgte nye biler, der har DAB-radio som standard.

DAB-teknologien er blevet udviklet, så der kan sendes højere kvalitet på mindre plads og dermed give plads til flere kanaler. Den nye teknologi hedder DAB+, og det er alle nyere DAB-radioer udstyret med. Mellem 200.000 og 400.000 DAB-radioer er dog så gamle, at de ikke har hørt om DAB+ og dermed ikke vil kunne modtage de nye signaler.

Sidste frist for at komme med sine synspunkter er 29. januar 2016. Rapporten er sendt i høring hos teleselskaber, medieorganisationer, erhvervsorganisationer, TV-stationer og en række myndigheder.

Læs mere: »360-gradersundersøgelse om digital radio m.v.« hos Kulturstyrelsen (i PDF-format)

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere