Del : SMS
Berlingske Business

Bredbåndskrigen blusser op igen: YouSee dropper TV-kravet

TDC og YouSee facade og logobilleder fotograferet tirsdag d. 7.
YouSee har 1,2 millioner husstande som TV-kunder og forsøger at sælge internetforbindelser og mobiltelefoni oven i TV-delen. Men nu skal tingene kunne skilles ad. Foto:

I begyndelsen af 2016 vil den TDC-ejede kabel-TV-gigant sælge internetforbindelser, uden at man også skal købe TV med. Dermed udvides TV- og bredbåndskrigen igen i Danmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danmarks største TV-udbyder, YouSee, gør klar til at droppe tidligere tiders krav om, at man skal have TV, hvis man vil have en internetforbindelse fra det TDC-ejede selskab. Dermed udvider YouSee med ét sit marked med op mod flere 400.000 husstande og åbner endnu en flanke i krigen om danskerne, som også senere vil få tilbudt TV helt uden for YouSees eget kabelnetområde.

»Med udgangen af 1. kvartal 2016 er vi klar til at levere bredbånd, uden at man samtidig skal have en TV-forbindelse. I dag er vi begrænset af at gå efter kunder, der har TV hos YouSee i forvejen eller vælger bredbånd, samtidig med at de bliver TV-kunder. Men omkring 250.000 husstande har allerede kablet installeret, og derudover er der omkring 150.000 husstande, som vi meget let og hurtigt kan lægge den sidste bid af kablet ind til og dermed give mulighed for at få bredbånd hos os. Det åbner markant flere døre for os,« siger YouSees direktør, René Brøchner, til Berlingske.

pix-DESI

YouSee er samtidig Danmarks største leverandør af internetforbindelser. I forrige måned sad YouSee på 20 procent af privatmarkedet.

TV-vanerne ændrer sig – alle skifter

YouSee har gennem mange år været guldægget i TDCs kurv af selskaber, men gennem især det seneste år har de ændrede TV-vaner sammen med prisstigninger og ekstra TDC-gebyrer fået danskerne til ikke blot længere blindt at betale den regning, som med jævne mellemrum dukker op.

19BUSipad.jpg

Masser har sagt de store TV-pakker op og enten klaret sig helt uden, eller de har valgt en mindre TV-pakke og så suppleret med andre tjenester som filmtjenesterne Netflix, Viaplay og HBO eller TV-tjenester som TV 2 Play, der bruger internetforbindelsen som adgangsvej ind i huset i stedet. På et år har YouSee 51.000 mistet kabel TV-kunder, hvoraf en del dog blev samlet op af andre grene af TDC-koncernen.

YouSee har dog stadig 1,2 millioner husstande som TV-kunder og forsøger at sælge internetforbindelser og mobiltelefoni oven i TV-delen. Men nu skal tingene kunne skilles ad.

pix-Sort TV-skærm

Det er de tekniske udformninger af kabel-TV-nettet, som hidtil har gjort det vanskeligt for YouSee at skille en TV-forbindelse fra en bredbåndsforbindelse. Hver gang en husstand kobles på YouSees kabelnet, rummer forbindelsen straks den komplette og fulde pakke af TV-kanaler m.m. YouSee sætter derefter filtre ind, som begrænser, hvad man får ind i huset, til, hvad ens abonnement rent faktisk omfatter. Den »rene« forbindelse leverer således den fulde TV-pakke, som YouSee så efterfølgende begrænser, hvis man kun har bestilt og betalt for mellem- eller grundpakken.

Gør også klar til TV til alle via nettet

»Når det teknisk bliver adskilt, ser vi det også som muligheden for at få bedre fat i de unge, som i stigende omfange fravælger at se tingene, mens de sendes i fjernsynet og hellere vælger at se dem tidsforskudt eller på en anden måde, altså måske slet ikke på en TV-skærm. Her vil vi med tilbuddet om alene at få en bredbåndsforbindelse kunne tilbyde dem andre muligheder, men det har vi endnu ikke helt på plads,« siger René Brøchner.

pix-Stofa MitTV

Hidtil har YouSee været begrænset til det geografiske område, hvor selskabet har kabelnet liggende i jorden. Næste skridt bliver at tilbyde TV-abonnementer via internetforbindelsen, også selv om man ikke har hverken internetforbindelse eller kabel-TV fra YouSee.

»Jo, vi kikker bestemt på at tilbyde TV på den måde, hvor man slet ikke har bredbånd hos os. Dermed vil vi kunne gå helt uden for YouSees dækningsområde,« tilføjer YouSee-direktøren.

TV-pakke

YouSees nærmeste rival, Stofa, som er ejet af energiselskabet Sydenergi/SE, hvis kabelnet groft sagt ligger dér, hvor YouSee ikke er, har annonceret, at man fra 2016 vil begynde at sælge alle TV-kanaler enkeltvis, hvis det lykkes at få aftaler med alle TV-leverandører på plads. Dermed vil man kunne købe 30 dages adgang til hver enkelt kanal, når man måtte ønske det, og nøjes med præcis de kanaler, som man vil betale for.

Rettelse 23/8 2015: I den oprindelige udgave stod fejlagtigt, at YouSee havde mistet 51.000 TV-kunder det seneste kvartal. Det er i løbet af det seneste år, at så mange er forsvundet. I seneste kvartal forsvandt 12.000 TV-kunder.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere