30. september 2008, 16:03 – opdateret 16. maj 2012, 17:45

Det bør i første omgang overlades til markedet selv at finde en løsning på, hvad der skal gøres, hvis internettet inden for få år ender med at blive så hårdt belastet, at det ikke længere kan bære al den trafik, som forbrugerne og virksomhederne udsætter det for.

Sådan lyder en af de gennemgående holdninger på den første danske konference om problemet, der løber af stabelen netop nu.

Konferencen er arrangeret af IT- og Telestyrelsen for at få gang i en dansk debat om det nærmest fuldstændig ukendte begreb, netneutralitet – et emne, der de sidste år er rykket nærmere med stormskridt.

Internetbrugerens adfærd har nemlig de senere år ændret sig så markant, at nettet i sig selv er begyndt at lide under det. Det skyldes, at nettet faktisk slet ikke er skaleret til de store mængder video, lyd, billeder og alskens typer andre data, vi i dag bruger det til – og uanset hvor mange kabler teleselskaberne graver ned, er det næsten umuligt at følge med efterspørgslen på båndbredde.

Derfor er nettet – populært sagt – ved at løbe tør for plads, og det betyder, at det i en meget nær fremtid kan blive nødvendigt at regulere trafikken, så de mest følsomme ting bliver prioriteret højere end andre. Det gælder eksempelvist streamet TV eller IP-telefoni, hvor brugerne ikke kan leve med, at der opstår huller. Men hvad er så vigtigst – og når man ikke kan give alt førsteprioritet, hvem skal så bestemme, hvordan prioriteringen foregår ?

Det skal markedet selv, mener både videnskabsminister Helge Sander (V) og EU's kommisær for informationssamfundet, Viviane Reding.

"Der er ikke tvivl om, at internettet vil se radikalt anderledes ud om ganske få år. Men den danske regering har valgt at have et åbent sind. Vi betragter regulering som sidste udvej," sagde Helge Sander, der dermed i første omgang tager afstand fra at skride ind politisk.

Problemet med knapheden på båndbredde er dog indtil videre også kun et teoretisk problem. Men at det er nærværende understreges af, at der i USA allerede for et par år siden blev fremsat lovforslag om at sikre det fri og uregulerede internet fra politisk side. I USA, der er hjemsted for de fleste af verdens helt store internetbaserede virksomheder som Yahoo, Amazon og Google, har debatten kørt i årevis med internetudbyderne på den ene side og de internetbaserede virksomheder på den anden.

Udbyderne mener, at Google og de andre skal være med til at betale regningen for udbygningen af nettet – eller at udbyderne i det mindste har retten til at opkræve betaling for at prioritere trafik fra eksempelvist telefonitjenesten Skype højere end andet trafik.

De internetbaserede virksomheder, anført af Google har derimod argumenteret for, at det er dem, der skaber det indhold, der gør, at folk overhovedet gider betale for en internetforbindelse. Samtidig har der været fremsat bekymringer om, at krav om betaling kan ende med at kvæle innovation – og dermed slå den næste Google eller den næste Skype ihjel, inden de overhovedet er blevet født.

"Den kyniske observatør vil lægge mærke til, at diskussionen i sidste ende handler om kolde kontanter. Som politiker er jeg nødt til at forholde mig til begge lejre. Begge har relevante argumenter. Men jeg tror ikke på, at begrænsninger på internettet er det rigtige svar til næste generation af virksomheder. Men det er en debat, som ikke kun politikere, men alle, skal tage," sagde Viviane Reding.

EU-parlamentet vedtog i sidste uge den store telecom-pakke, der blandt andet rummede en passus om netneutralitet. Selv om den var noget løst formuleret, erklærede parlamentet en vis modstand mod urimelige begrænsninger på nettet.
Også både DR og TV2 – der begge har utallige video- og TV-tilbud på nettet – har tidligere erklæret, at svindende båndbredde er internetudbydernes problem.

Konferencen, hvor også Google og Skype var repræsenteret, bærer dog i høj grad præg af, at problemet er så abstrakt, at selv ikke internetudbyderne selv har formuleret en egentlig mening om det endnu. Således måtte administrerende direktør, Morten Christiansen fra 3 erkende, at det krævede en del research, før han var i stand til at holde sit oplæg.

Der er dog gennemgående enighed blandt oplægsholderne om, at regulering af trafik ser ud til at blive noget man er nødt til at forholde sig til på et tidspunkt i nær fremtid – men også, at det i første omgang er klogest, hvis man lader branchen selv definere, hvad der skal til for at sikre et frit og åbent internet.

I modsætning til USA var der nemlig langt mellem skarpe holdninger om, at internetudbyderne skal have lov til at lave en forretning ud af at kræve penge fra indholdsudbydere – som fx Google - mod til gengæld at sikre, at flaskehalse på nettet aldrig vil ramme Googles tjenester.