Del : SMS
Berlingske Business

Boxer satser på opgør med TV-pakker

23BUSdigital-Ulf-Lund.jpg
Danskerne kan få TV som kabel-TV, TV gennem fibernet, TV over internetforbindelsen eller som antenne-TV. Sidstnævnte har Boxer i Danmark ansvaret for, ?og administrerende direktør ?Ulf Lund viser her, hvor små dagens antenner er – den til venstre skal op på taget, hvis man bor meget langt fra nærmeste TV-mast, men mange vil fint kunne modtage TV med den indendørs boks-antenne til højre. ?Foto: Simon Skipper

Det helt frie kanalvalg får nu én med Boxer-handsken, efter at Danmarks tredjestørste TV-leverandør har fået ny topchef. Han går efter 100.000 nye kunder – og vil udelukkende sælge TV, ikke underholdning, mobiltelefoni eller bredbånd.

Artiklen fortsætter under annoncen

»Vi vil have mere valgfrihed. Dette er det totale opgør med TV-pakkerne. Vi sælger TV-kanaler enkeltvis, ikke TV-pakker, og man betaler kun for det, som man selv har valgt!«

Ulf Lund slår en tyk streg under, hvad Danmarks tredjestørste TV-leverandør, Boxer, nu går endnu skarpere efter i sit mål om at lægge endnu 100.000 TV-kunder oven i de 300.000, som allerede i dag ser TV via en lille hjemmeantenne og en forbindelse til Boxer.

»Vi skal gå fra 300.000 til 400.000 kunder inden april 2020, hvor den nuværende licens til at stå for antennefjernsyn i Danmark udløber. Det er ambitiøst men ikke umuligt – og så kommer vi også til at tjene penge. På det tidspunkt skal vi have en stærk virksomhed, som, vi tror på, har en stærk fremtid. Og det kræver mærkbart flere kunder,« siger Ulf Lund, som tiltrådte stillingen som administrerende direktør for det svenskejede Boxer 1. august efter et årti hos konkurrenten TDC, hvor han senest var udviklings- og så medie-direktør.

Frit valg – hos alle

Derfor har han nu taget Boxer-handskerne på og håber at ramme danskerne med sit budskab.

pix-René Brøchner

»TV er Boxers kerneforretning, og vi skal ikke være alt muligt andet end TV. Ja, vi leverer også bredbånd til nu 5.000 kunder, men det er ikke, fordi vi satser på at få hundredtusinder af bredbåndskunder. Vi har bare nogle TV-kunder, som også gerne vil have bredbånd fra samme leverandør, og derfor har vi en aftale med TDC om at bruge kobbernettet. Den hastighed, som forbindelsen kan levere, er den hastighed, man får, og prisen er den samme landet over. Men man vil ikke se TV-reklamer for Boxers bredbånd, og mobiltelefoni er helt udelukket fra Boxer,« fastslår Ulf Lund.

Danskerne skal nemlig selv kunne sammensætte deres tilbud fuldstændigt, som de har lyst.

tv-krig

»Vi er meget tilfredse med bare at være den perfekte brik i puslespillet, hvor den moderne forbruger ønsker bredbånd, musik, streamingtjenester, musik og TV og selv kan vælge det bedste på hvert enkelt område. Så kan man få bredbånd på en fiberforbindelse, den bedste mobilforbindelse fra Oister, den bedste musik fra Spotify, den bedste streaming fra Netflix og det bedste TV fra Boxer. Og i virkeligheden tror jeg, at vores løsning er billigere, fordi man ikke – som hos de andre – bliver tvunget til at betale for en masse kanaler, som man ikke ser. En pakke med 64 kanaler er en supergod idé, hvis man er interesseret i 64 kanaler, men jeg er sikker på, at vi kan levere de 10 kanaler, som man faktisk gerne vil se og betale for, billigere,« siger Ulf Lund.

Væk med tilslutningspligt

Han kombinerer selv privat sine abonnementer, så han får hver del fra hver sin leverandør.

»Dog har jeg måttet bibeholde mit YouSee TV-abonnement med en grundpakke, selv om jeg har Boxer TV, fordi jeg gerne vil have min 100 megabit-fiberbredbåndsforbindelse, som jeg også har hos YouSee, og den kan man ikke få uden også at skulle have TV,« siger Boxer-direktøren.

pix-Stofa MitTV

Dermed illustrerer han et problem, som Boxer håber, at politikerne – som de har lovet – vil gøre op med, og som lige nu har gjort Boxer størst uden for de større byer i Danmark. Alle, der bor i bolig- og antenneforeninger, har nemlig stadig tilslutningspligt til det selskab, som foreningen har valgt.

»I regeringens nylige lovprogram lover man at ophæve tilslutningspligten, som lige nu berører to tredjedele af TV-kunderne. Lovforslaget fremsættes til februar, og vi håber, at det får virkning fra 1. juli. Men man skal huske at få adskillelsen af TV og bredbånd med som med min YouSee-forbindelse – ellers forslår det som en skrædder i helvede,« siger Ulf Lund.

stofa

Totalt frit valg fra nytår

Lige efter årsskiftet bliver der totalt frit valg, så man kan købe blot en enkelt kanal – eller flere og få rabat. Kanalerne kan skiftes ud hver måned.

»Vi vil lave et produkt, som kan bære navnet »Frit valg«, og det vil vi være de første i Danmark, der gør. Samtidig skal man kunne se alle sine kanaler på alt udstyr – iPad eller PC – også uden for huset, hvilket i dag kræver et særligt abonnement. Vi skal sælge TV-kanaler på den enklest mulige måde,« fastslår Boxer-direktøren.

TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for et

Han tror, at de konstante prisstigninger hos konkurrenterne vil få endnu flere til at overveje, om de ikke hellere vil vælge på alle hylder hos alle udbydere – så er det også lettere hele tiden at skifte, når der kommer bedre tilbud andre steder.

Boxers økonomi har de seneste par år balanceret med »et stort, rundt nul«.

»Vi får ikke overskud i år. Pilene har gået den lidt forkerte vej, så i 2016 skal det vendes fra pil ned til pil op, og i 2017 skal vi begynde at tjene penge. I 2020 skal vi gerne have så stort et overskud, at det er en bedre idé at sætte penge i Boxer end i banken,« ler Ulf Lund.

tele

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere