Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bøderegn til teleselskaber fortsætter

Endnu et selskab får stor bøde for ikke at fortælle de rigtige priser.

2 Kommentarer

Bøderegnen over de danske teleselskaber for misvisende markedsføring fortsætter.

Onsdag har Onfone ApS betalt en bøde på 50.000 kroner for ikke at have oplyst, hvad det samlet kostede at tegne et abonnement. Det er i strid med markedsføringsloven, og forbrugerombudsmand Henrik Øe har slået hårdt ned på selskaberne.

I Danmark kan teleselskaberne binde kunderne i seks måneder, før de må skifte til et andet selskab. Den samlede pris på hele det halve års abonnement samt eventuelt oprettelsesgebyr skal fremgå af prisen som et samlet beløb. Det gælder også, når man sælger internetforbindelser.

Bøden til Onfone er kun på 50.000 kroner, fordi forbrugerombudsmanden vurderer, at fortjenesten ved annoncerne har været begrænset.

Store bøder til alle

Telias kabel-TV-selskab Stofa, som for nylig blev solgt til den svenske kapitalfond Ratos, fik 12. august en bøde på 100.000 kroner - en bøde, som Stofa betalte under protest. Teleselskabet »3« måtte samtidig af med 25.000 kroner i bøde.

TDC-selskaberne Fullrate og Telmore betalte i marts 2010 hver 100.000 kroner, mens Dansk Bredbånd topper bødelisten med rekordstore 150.000 kroner, som blev betalt i april 2010.

Onfone ejes af grundlægger og administrerende direktør Morten Strunge sammen med hovedaktionær Peter Christensen, stifter af KiSS Technology, som blev solgt til amerikanske Cisco i 2005. Herudover ejes Onfone af to mindre aktionærer Moonis Kamil samt vicedirektør Svend Thomsen, som senest var administrerende direktør for Dansk Bredbånd A/S og før da økonomidirektør for Telia og Tele2.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Onfone Svindler og laver bedragerri.

Onfone.dk sendte mig en regning inden at mit nr var oprettet hos dem, og envidrer sender de trusels sms beskeder til kunderne.om lukning af telefonen hvis de ikke straks betaler.

Bestilte et aboliment og fik et taletidskort! jeg fik kort tid efter opretelsen den første sms trussel som at jeg skulle betale omgående jeg ringe derfor til onfone og lave en betalings aftale den 1-11-2010 to tage efter fik jeg nye sms trusler om at min telefon ville blive lukket hvis ikke at jeg straks betalte trods at en aftale var lavet Men et par dage sener var min telefon lukket og et par dage sener fik jeg nye sms trusler om at min telefon ville blive spæret/lukket indtil at jeg hade betalt men nu skal jeg os betale genåbningsgebyr.

dette anses for at være derekte tyveri og bedragrri

ONFONE LYVER OM BETINGELSER

Jeg blev kunde hos Onfone, fordi
saelgeren i telefonen loeg om betingelserne.

Jeg fik at vide, at man kunne ringe gratis til 70
udenlandske numre og at det baade var til
fasttelefoner og mobilnumre, hvilket var DEN ENESTE GRUND TIL AT JEG VALGTE DEM.

Jeg spurgte saelgeren 4 -5 gange om det virkelig
kunne passe?! Jeg spurgte flere gange hoejt og
klart, om saelgeren nu var sikker paa, at det baade gjaldt mobilnumre og fastnetteleoner. Hertil fik jeg
ET KLART JA og masser af beroligende bemaerkninger!

MEN... DET VISTE SIG AT VAERE LOEGN!
SAADAN FUPPER ONFONE SIG TIL NYE KUNDER!

ONFONE er endnu et selskab i raekken af selskaber med skruppelloese saelgere, som blaeser paa kunderne og almindelig anstaendig opfoersel.




Markedet lige nu