Del : SMS
Berlingske Business

B&O vil ride med på lydbølgen

pix-Musikanlæg
B&O demonstrerer det nye lydanlæg, hvor egetræspladen øverst kan tages af og bruges som fjernbetjening, på Consumer Electronics Show i Las Vegas. Foto: Thomas Breinstrup

Nyt lydanlæg og nye, trådløse hovedtelefoner får debut på verdens største forbrugerelektronikmesse i USA.

Artiklen fortsætter under annoncen

LAS VEGAS, USA: Den danske elektronikproducent Bang & Olufsen satser med et nyt lydanlæg og nye, trådløse hovedtelefoner på, at nytænkning og dansk design kan give den nødvendige vind i sejlene.

B&O benytter verdens største forbrugerelektronikmesse, Consumer Electronics Show (CES), i spillebyen Las Vegas i det sydvestlige hjørne af USA som afsæt til at lancere de nye produkter.

Fjernbetjening af egetræ og uden knapper

BeoSound Moment er et trådløst musikanlæg på størrelse med en skotøjsæske. Det kobles til hjemmets internetforbindelse og kan så forbindes til trådløse højttalere. Den skråtstående egetræsplade er i virkeligheden en aftagelig fjernbetjening, som man dog kan betjene uden at fjerne den og således tænde og slukke for musikken og springe mellem numrene.

Tager man den af og vender den om, kan man selv vælge ud i musiksamlingen, som hentes fra internetradiostationer og streamingtjenesten Deezer, som B&O har indgået samarbejde med, og som man får med i 12 måneder, når man har købt anlægget til 17.000 kroner fra 30. januar i Europa. De danske ingeniører har bygget en funktion ind i anlægget, som finder og husker ens musikmønstre: hvad man hører, og hvornår man hører det. Tænder man blot, vil anlægget derfor automatisk efter omkring tre uger finde musik af samme slags, som man senest hørte det på samme tidspunkt.

Man kan også vælge menuen med genrer og vælge sin yndlingsgenre, eller man kan kalde humørhjulet frem - en gigantisk farvepalet, hvor man vælger den farve og dermed den type musik, som man ønsker at høre netop nu.

»Musikken skal have sin egen plads i hjemmene. Man skal ikke føle, at man er i gang med at bruge teknologi. Vi er meget påpasselige med at fjerne ting og funktioner for at gøre brugerfladen simpel, og så den bliver rar at anvende i hverdagen. Så behøver man ikke at skulle bruge sin mobiltelefon,« siger Marie Kristine Schmidt, ansvarlig for B&Os design og markedsføring.

Vil man høre andre streamingtjenester, f.eks. den svenske Spotify, som er verdens mest udbredte af slagsen, må det dog ske fra netop mobiltelefonen, som så tilkobles anlægget trådløst, der derefter sender musikken ud i rummet.

Let, trådløs hovedtelefon uden knapper

Samtidig kommer B&Os nye tophovedtelefon, den blot 255 gram tunge H8, som er trådløs og har aktiv støjdæmpning. Den kan kobles sammen med alle mobiltelefoner via den kortrækkende radioteknologi Bluetooth (i nyeste version 4.0). Man kan på knapper tænde/slukke for Bluetooth-forbindelsen og for den aktive støjdæmpning, men ellers betjenes H8 ved, at man fører fingrene rundt på siden af selve øretelefonen, hvor man kan tænde og slukke eller skrue op/ned for musikken. Ifølge Henrik Taudorf Lorensen, som er ansvarlig for B&O Play, som H8 er en del af, er de udvendige flader på H8 så trykfølsomme, at de fungerer, uanset om man har handsker på eller ej.

B&O har arbejdet på H8 i to år. Hovedtelefonen kommer i handelen i USA i januar og i Europa og resten af verden til februar, hvor man skal lægge 3.700 kroner for at blive ejer af den.

Berlingske dækker Consumer Electronics Show (CES). Berlingske er inviteret af Branchen Forbrugerelektronik (BFE).

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere