Det danske designikon B&O har lavet et nyt headset, der passer til alle Apples populære varemærker iPhone, iPod og iPad.
25. maj 2011, 12:00
Nu kan alle gadgetfans glæde sig over de to brands Apple og Bang & Olufsen i en ny "fusion". Med det nye EarSet 3i har Bang & Olufsen nemlig lavet et stereoheadset, der passer til iPod, iPad og iPhone, og der er både tænkt på lydkvalitet på højt niveau, ergonomisk pasform til alle ører og brugervenlighed.
Funktionaliteten i EarSet 3i er udelukkende baseret på Apple-produkterne og har et par ekstra muligheder sammenlignet med den tidligere version EarSet 3.
"Kontrolknappen gør det nemt at navigere i musiksamlingen på en iPhone, iPad eller iPod, og med løft rør-knappen kan man både besvare, afslutte, afvise og parkere indgående opkald. Begge knapper er placeret på headsetkablet sammen med en mikrofon, hvilket gør det nemt at betjene sin Apple-enhed," forklarer Product Manager Thomas Kieffer Pedersen i en pressemeddelelse.
Tidligere succes med iPod-dock
Det er ikke første gang, B&O førsøger sig med produkter kan gå hånd i hånd med Apple. I november 2010 lancerede B&O iPod-stationen Beosound 8, der allerede seks måneder efter lanceringen var blevet solgt i 25.000 eksemplarer og dermed stod som det bedst sælgende audioprodukt i Struer-virksomhedens 85-årige historie.




























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten