Tre spektakulære konkurser på IT-fronten. Mon bankmænd savner spænding, siden de aldrig trækket stikket i tide?
8. december 2008, 05:15 – opdateret 17. maj 2012, 04:03
Gad vide, om det er en alt for styret hverdag, der får bankfolk til at åbne pungen, når de møder de karismatiske succeser?
Alene inden for IT-området har vi set tre spektakulære konkurser, hvor bankerne stod tilbage som rene nokkefår. Den hos Christian Rovsing A/S i 1984, eHusets i 2001 og for en uge siden IT Factory’s.
Inden jeg skriver om Rovsing-konkursen først lige en varedeklaration: Jeg var ansat der i et par år, men foretrak at forlade selskabet i marts 1982. Konkursen skete før »internetalderen«, så der er ikke megen hjælp til hukommelsen at hente på nettet. Konkursen rystede Danmark, men heller ikke i bogform er den belyst.
Rovsings image funkler stadig
Stifteren, Christian F. Rovsing, blev set som den dybt intelligente, men tilsyneladende lidt generte rumfartsekspert, der blev en skattet gæst i de danske stuer, da der kun var én TV-station og mennesket satte kurs mod rummet.
Hans firma, Christian Rovsing A/S, tog sit udgangspunkt i effektive, sikre strømforsyninger til netop rumraketter, produceret i fotogene »rene rum«.
Senere gik det slag i slag ind over andre områder. Kommunikationsnet til militære formål, PCer til kommuner, redigeringssystemet Dora til DR og meget andet.
Christian F. Rovsing havde sin hyldede gang overalt. Hans image udløste store kreditter og lån længe efter, det var klogt. Husker jeg ret, så lykkedes det ham tilmed at få skiftet storbank, da den hidtidige omsider satte hælene i.
Historierne om, hvorledes Christian F. Rovsing samlede nogle af Danmarks mest brillante ingeniørhjerner omkring sig, blev sagaen, der den dag i dag fortælles, og ikke konkursen i 1984. Vi hører også, at disse hjerner skabte en skov af nye fantastiske tech-selskaber, men de allerfleste stod ikke distancen.
Rovsings image funkler stadig. Da han, som medstifter af batterifirmaet Danionics, bragte det på børsen i 2001, var hans navn i sig selv en blåstempling. For et par år siden kom børsnoteringen af hans selskab Rovsing A/S. Aktionærerne har foreløbig tabt stort på de to selskaber.
Fra nørd til hip
eHusets Claus Erik Christoffersen evnede også at udnytte sit gode image langt ud over, hvad det burde have holdt til. Som Rovsing var han civilingeniør og sammen med kolleger stiftede han Dansk Dataelektronik. De var i front på pionérområdet mikroprocessorer, og de byggede gode danske computere.
Historien har vist, at på hardwarefronten havde Danmark i længden ingen chance. Men Claus Erik Christoffersen sadlede om. Manden, der også var kendt som en herlig hyggefætter, udskiftede skjorten under jakken med en sorte rullekravetrøje og en sort habitjakke i læder.
Produktfokus blev ændret fra især hardware og bibliotekssystemer til e-business. Firmanavnet blev ændret fra Dansk Dataelektronik til eHuset, og voila! Hele verden, der i forvejen var midt i dotcom-rusen, troede, at man havde en vinder.
Men springet fra den gamle verden til den nye, fordrede en del andre færdigheder, og det – i kombinationen med dotcom-boblens kollaps – bragte firmaet i knæ. Et intermezzo med en bortvist finansdirektør gav ekstra kulør på den sag.
eHusets kollaps ligger dokumenteret i mange former på nettet, og den garvede Berlingske-journalist Birgitte Erhardtsen tog med bogen »Bristepunktet« også fiktionen til hjælp for en belysning.
Krimien uden ende
IT Factory slår dog alt. Hvilken røverhistorie. Nu har bossen, Stein Bagger, meldt sig selv til politiet i Los Angeles, og endnu et kapitel skrives i krimien. (Tjek på min blog Bizzen.blogs.business.dk om nyt).
IT Factory-sagen har slet ikke samme teknisk solide fundament, som Rovsing og eHuset startede ud med.
Produktet var oprindelig i letvægterklassen, bygget oven på sværvægter-grundsoftware fra IBM, nemlig Lotus Notes – et mail- og samarbejdssystem, som nu bides i haserne af Microsoft-produkter.
Da Stein Bagger og Asger Jensby (JM Invest) købte aktiver ud af det konkursramte IT Factory i 2003 vedrørte det et gammelt, tæt på forældet stykke software ved navn Business Suite, der skulle installeres oven på Lotus Notes på servere og PCer.
Stein Bagger satte gang i udviklingen af nye netbaserede løsninger, der jo er det hotte i disse år. Det mislykkedes, men det har vist sig at være ligegyldigt. Kæmpeomsætningen skyldes først og fremmest svindel med leasingkontrakter, og de store tabere er de forblændede banker.
Min galgenhumor tilskriver, at man sikrer bankernes chefer og medarbejdere lidt mere spænding i dagligdagen, så de ikke er så meget til fals for alt, hvad der glitrer.
Og – hvor lidt jeg end har lyst til at skrive det – medierne med.
