Del : SMS
Berlingske Business

Billigere fladskærme og biler på vej

pix-Forbrugerelektronik
Jo, der er god grund til at kikke efter priserne. Fra 1. juli vil en række elektronikvarer falde i pris, fordi en særlig afgift på varer fra Sydkorea falder bort. Arkivfoto: Colourbox

Allerede 1. juli forsvinder særlig afgift på varer importeret fra Sydkorea. Dermed er der lagt op til prisfald på elektronik, biler og tøj - og for langt større dansk eksport til et marked i stor vækst.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om kun to måneder kan priserne på forbrugerelektronik for alvor begynde at falde, og Danmark kan omvendt få flere fødder indenfor på et af de hurtigstvoksende markeder i verden.

Sydkoreas parlament godkendte sent onsdag eftermiddag en længe diskuteret frihandelsaftale med EU, som betyder, at de særlige toldsatser, som hidtil har været lagt på visse varer, f.eks. elektronik, nu forsvinder. Dermed bliver blandt andet store fladskærme, kombiprintere med fax, scanner og printer samt TV-bokse op mod 14 procent billigere.

Men også biler og tøj vil falde i pris.

Se også: Milliardærer på luksusshopping

»Nu er alle forhindringer overvundet. Frihandelsaftalen træder i kraft 1. juli, så fra den dato vil en lang række områder blive fuldt liberaliseret. Danske elektronikforhandlere får adgang til at importere og forhåbentlig også tilbyde bedre priser, men aftalen giver også bedre adgang til Sydkorea for danske IT-firmaer, designfirmaer, hele detailhandelen og engroshandelen og videnservicevirksomheder som advokatkontorer og revisorer. Det er vi meget tilfredse med,« siger chefkonsulent Kristoffer Klebak fra erhvervsorganisationen Dansk Erhverv.

Fra 1. juli fjernes toldsatserne helt på visse produkter, men de gradvis forsvinder over nogle år på andre områder. Inden for fem år vil 99 procent af alle varer således være fri for den ekstra afgift, som hidtil har været pålagt.

Sydkorea forventer selv, at bruttonationalproduktet vil stige med 3,08 procent på længere sigt som følge af aftalen.

»Dette er en milepæl af en aftale og et pejlemærke for, hvad vi ønsker at opnå sammen med andre nøglepartnere på handelsområdet,« sagde EUs handelskommissær, Karel de Gucht, til nyhedsbureauet Bloomberg.

Se også: Ni tåbelige ting med monstersucces

EU og Sydkorea underskrev aftalen i oktober, og EU-Parlamentet godkendte den i februar.

Ifølge EU vil afgifter for 1,1 milliarder euro om året forsvinde med aftalen.

Det sydkoreanske parlament godkendte aftalen med 163 stemmer mod en enkelt, mens fem undlod at stemme.

»Sydkoreas præsident kommer til Danmark i næste uge hvor han bl.a. skal mødes med repræsentanter for erhvervslivet. Timingen er tilfældig - men god,« siger Kristoffer Klebak.

EUs samlede eksport kan i bedste fald stige med mere end 80 procent, viser en undersøgelse fra EU-Kommissionen fra maj 2010.

Se også: Her er de danske designklenodier

»Hvis Danmark opnår en eksportfremgang i denne størrelsesorden, vil eksporten stige fra syv til 12,6 milliarder kroner. Dette vil gøre Sydkorea til den fjerdevigtigste destination for dansk eksport uden for Europa, kun overgåået af USA, Kina og Japan,« siger chefkonsulenten.

Næsten 60 procent af Danmarks nuværende eksport på syv milliarder kroner til Sydkorea er serviceydelser. Transportsektoren leverer ydelser for 2,5 milliarder kroner, mens resten kan tilskrives videnserviceområdet.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere