Del : SMS
Berlingske Business

Bill Gates støtter FBI-krav mod Apple

pix-Bill Gates
Bill Gates, som i dag snart er helt ude af Microsoft, mener, at Apple bør hjælpe FBI med at knække koden på en beslaglagt iPhone-telefon. Arkivfoto: Shannon Stapleton, Reuters/Scanpix Foto:

Microsofts tidligere topchef går enegang i teknologibranchens ellers brede opbakning til Apples afvisning af at ville hjælpe politiet med at hacke sig ind på drabsmands telefon.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den tidligere topchef for softwaregiganten Microsoft, Bill Gates, mener, at Apple bør bistå det amerikanske forbundspoliti FBI med at hacke sig ind på den iPhone-telefon, som bagmanden til et massedrab havde på sig, da han blev skudt af politiet.

FBIs eksperter har siden massedrabet 2. december i San Bernardino i Californien forgæves forsøgt at tilgå oplysninger på telefonen, der ligesom alle nye iPhone-telefoner er krypteret, så alle data - e-mails, SMS-beskeder, dokumenter, billeder m.m. - på den er kodet. En domstol krævede forleden, at Apple skal lægge en ny udgave af sit mobilstyresystem iOS på telefonen, så politiet kan komme til oplysningerne. Det nægter Apple med henvisning til, at det vil være umuligt at begrænse til denne ene telefon.

pix-Apple-kryptering

Gates: Det er én særlig sag

Bill Gates, som ikke længere er i Microsoft og længe har været i gang med at sælge ud af sine aktier, er uenig.

»Dette er et særligt tilfælde, hvor myndighederne beder om adgang til oplysninger. De beder ikke om en generel ting, de beder om hjælp til en særlig sag,« siger han til den britiske finansavis Financial Times.

Bill Gates står alene med sit synspunkt i teknologiverdenen. Apples topchef, Tim Cook, har fået massiv opbakning fra de andre teknologigiganter til sin afvisning. Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, Twitter-stifter Jack Dorsey og Googles topchef, Sundar Pichai, har alle udtalt støtte til Apples afvisning af på den måde at lave »bagdøre« til myndighederne i deres produkter og software, da det også vil kunne lukke hackere ind.

pix-Obama

Microsofts topchef, Satya Nadella, har ikke selv udtalt sig, men en talsmand for Microsoft har henvist til en udtalelse fra organisationen Reform Government Surveillance, som ligeledes bakker Apple op.

FBI: Vi kræver ikke masternøgle

FBI-direktør James Comey fastholder, at »vi ønsker ikke at bryde ind i alles kryptering eller slippe en masternøgle løs« til krypteringen af telefoner og tavle-PCer.

Også Google har i de nyeste udgaver af sit mobilstyresystem, Android, gjort kryptering til standard. Både Apple og Google har henvist til behovet efter den tidligere efterretningsansatte Edward Snowdens afsløringer siden juni 2013 af tophemmelige papirer, der dokumenterer den amerikanske efterretningstjeneste NSAs masseovervågning af tele- og internettrafikken både i USA og udlandet.

pix-iPhone-reparation

Bill Gates siger til Financial Times, at der er fordele ved, at myndighederne har mulighed for at kræve skattebetalinger, stoppe kriminalitet og undersøge terrortrusler, men at der må være regler for, hvornår oplysningerne kan tilgåes.

»Jeg håber, at vi får den debat, så sikkerhedsforanstaltningerne bliver bygget, og så folk ikke - land for land - vælger at sige, at det er bedre, at myndighederne ikke får adgang til nogen oplysninger,« siger Microsoft-stifteren.

I massakren 2. december blev 14 dræbt og 22 såret, inden de to gerningsmænd - mand og kone - selv blev dræbt af politiet.

Arbejdsgiver kunne have låst telefon op

Det kom tidligere på ugen frem, at drabsmandens telefon er en arbejdstelefon, og at hans arbejdsgiver, San Bernardino Kommune, selv kunne have skaffet sig adgang til telefonens data, hvis kommunen havde installeret den sikkerhedssoftware, som mange andre ansatte kræves at have på telefonerne for beskytte følsomme data. Dermed ville IT-afdelingen have kunnet låse telefonen op og afkode dens data.

pix-Topmøde

Nogle af ofrene for San Bernardino-angrebet vil nu bakke op bag myndighedernes krav om at tvinge Apple til at låse den krypterede telefon op.

»De blev angrebet af terrorister, og de ønsker at vide hvorfor, og hvordan dette kunne ske,« sagde deres advokat, Stephen Larson, til nyhedsbureauet Reuters.

Retten har indkaldt alle involverede i sagen til en høring 22. marts.

pix-Tim Cook

Apple-topchef Tim Cook sendte mandag en e-mail til alle sine ansatte og gjorde det klart, at Apples afvisning af rettens krav om at lave ny software, som låser telefonen op, ikke blot handler om denne ene iPhone.

»Sagen handler om meget mere end en enkelt telefon eller en enkelt efterforskning. Datasikkerheden for hundreder af millioner lovlydige mennesker er på spil, og det vil skabe en farlig præcedens, som truer alles borgerlige rettigheder,« skrev Tim Cook ifølge Reuters.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere