Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Berlingske prøver den nye iPhone

Den er forskrækkende tynd, den har et fantastisk display, hvor man dårligt kan se pixels, og den virker solid og velgennemtænkt. Men kan fordelene opveje ulemperne? Vi prøver iPhone 4.

51 Kommentarer

SAN FRANCISCO: Jeg har holdt den nye iPhone 4 i hånden. Og hvordan er den så?

Blot for perspektivets skyld: Det er en telefon. Ikke et barn, ikke en hundehvalp eller en vaccine mod kræft.

Når det så er sagt – tilbage til spørgsmålet. Hvordan er den så?

Se også: Her er billederne af iPhone 4

Efter Steve Jobs’ to timer lange præsentation af den nye version af iPhone fik mediefolkene lov til at lege med det nye våben i kampen mod Android, og her er mine første indtryk:

Den nye iPhone føles som en iPhone, og det er godt. Det nytter ikke noget at opdatere så meget, at kerneproduktet forsvinder i opdateringerne. Alt føles stadig – for iPhone-brugere – rigtigt.

Læs mere:
Det blev ... en ny telefon!

Steve Jobs gjorde i sin præsentation et stort nummer ud af, hvor tynd iPhone 4 er. 9,3 mm. ”Den tyndeste smartphone på planeten,” sagde han, og den føles næsten forskrækkende tynd. Jeg lagde min gamle Blackberry ved siden af, og den ligner en mursten i sammenligning. Jeg tror, at de fleste vil blive forbløffede over den kendsgerning, uanset hvor mange gange de læser eller hører om det forlods. *

Billederne og bogstaverne er ualmindeligt flotte. Mine øjne havde svært ved at opfange pixels, og forklaringen er, at Apple har firdoblet antallet af pixels – til 960 x 640 – og Steve Jobs kalder det nye display for ”Retina display.” Når der er over 300 pixels per inch, så kan det blotte øje ikke længere opfange pixels, så forsvinder de, sagde han, og iPhone 4 har 320 pixels per inch.

Trofaste kunder

Så det var mit umiddelbare indtryk. En ny tilfredsundersøgelse viser, at 70 pct. af iPhone kunderne også vil vælge iPhone næste gang, de skal købe en smartphone – og det er et højt tal, som kun Android kommer i nærheden af – og den nye iPhone vil formentlig ikke gøre noget for at sænke tallet.

Når jeg bruger forsikringspoliceudtrykket ”formentlig” - så skyldes det, at iPhone 4 ikke bliver markedsførende i alle segmenter, som det mere har været reglen end undtagelsen med iPhone siden den første blev landeret i 2007.

Læs også livebloggen fra præsentationen: Live: iPhone 4 til Danmark i juli

F.eks. har iPhone stadig ikke mulighed for at udvide hukommelsen. Den kører med et mikro-SD kort på op til 32GB, og det er det. Skærmen er ikke den største. Skærmdiameteren er 3,5 tommer, mens den nye EVO-Androidtelefon f.eks. har en 4,3 tommer skærm. Kameraet i den nye iPhone har fem megapixels, mens Nokia N8 har 12 megapixels og EVO har otte af slagsen. Nokia og EVO har også videochat over mobiltelefonnettet, mens iPhone kun har det via WiFi.

Verizon Wireless

Hvor er iPhone så til gengæld markedsførende?

I skærmopløsning, i taletid – Jobs lovede syv timers taletid på 3G – og det er også den tyndeste af alle smartphones.

Min egen mobiltelefonkontrakt udløber snart, og jeg kunne ikke lade være med at spørge mig selv, som jeg stod med den nye iPhone i hånden: Vil jeg købe den – eller vil jeg ikke?

Læs også: Glemsom iPhone 4G-udvikler tilbydes mere øl

Mit svar har mindre med telefonen at gøre og mere med udbyderen at gøre – og svaret er nej. Amerikanske iPhone-fans havde håbet på, at Steve Jobs ville komme med den ultimative nyhed, nemlig at iPhone i USA ville få andre udbydere end den nuværende, AT&T. AT&T har det svageste netværk af de to store udbydere, så svagt, at iPhone-brugere i San Francisco og New York ofte har svært ved at komme på, og forklaringen er, at AT&Ts netværk er overbefolket.

Verizon Wireless har et bedre netværk og et langt mere geografisk udbygget netværk, og mange eksperter havde håbet på, at Verizon ville få en iPhone på programmet, men det sker ikke, og så længe det ikke sker, så, nej, vil jeg ikke købe en iPhone. Selv det syvende vidunder af en smarttelefon er ikke videre smart, hvis man ikke kan regne med at kunne bruge den.

I andre lande vil det naturligvis være en anden historie og – måske – et andet svar.

GLÆDER DU DIG TIL IPHONE 4? SKRIV DIN MENING I KOMMENTARFELTET

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

JA! Det kan ikke gå hurtigt nok.

Jeg har Mac book Pro, Imac, Apple TV, Timecapsule, iPhone 3G og nu snart også iPhone 4. Intet slår Apple i inovation og bruger venlighed. Apple har deres særheder, de er proprieitære og stædige. Men kvaliteten og funktionaliteten opvejer.

Design

Et andet design tak. Jeg elsker Apple-ting ikke desto mindre
vil jeg ikke have denne mobil, idet designet ikke tiltaler mig.
Når man betaler mange penge for mobil ville det være rart, at man også kunne vælge, hvilket design man vil have.

Dårlig research ...

Poul Høi, hvad snakker du om? Du siger at den kommende iPhone ikke kommer til at have multitasking. Er du blind og døv?! Den nye firmwares (iOS4) største nyhed er jo multitasking, og det er også det, de har snakket mest om. Det er dårlig journalistik og research.
Jeg er enig med dig i, at det lyder som om, at Apple selv tror, at de har rovolutionerede, hvordan man snakker med hinanden i fremtiden (videochat).
Og i øvrigt var din lille Android vs. iPhone kamp ikke særlig overbevisende. De små ting kan ikke få én til at købe en Android frem for en iPhone. Jeg synes selv at iPhone er meget federe pga. mange ting. Fx intutativitet, brugervenlighed, smooth-hed og meget mere.

Yderst dårlig journalistik!

Der står jo direkte i artiklen at iphone kører med micro SD, jeg citerer ..."Den kører med et mikro-SD kort på op til 32GB, og det er det." om det er korrektur læsning eller mangel på viden er jeg skræmmende nok i tvivl om. Meget farvet artikkel.

For det andet så er de amerikanske netværk fløjtene ligegyldige herhjemme. I dk har vi alle 4 net at vælge imellem. 3, Telia, Telenor og TDC (Telmore og andre som kører på TDC's net).

Det er jo den værste gang ekstrablads-smøre, kun til for at få omtale og skabe heftig debat.... Og vupti du... Jeg gik i med begge ben ;-)

Hold da op

Gå dog efter bolden og ikke manden! Bare fordi journalisten ikke udråber den til Guds gave til folket og konkluderer han ikke vil købe den så skal han havles ned af mac-fans for nogen mildest talt små fejl?

Der er ikke noget specielt i den artikel der er væsentligt dårligere skrevet end alt andet journalistik i dette land.

Som en anden skriver er der desværre intet nyt og revolutionerende over den nye iPhone andet end bedre skærm og nyt design. Jeg er personligt meget skuffet over den ikke har 4G support som jeg havde håbet på at bruge sammen med min iPad.

Nu bliver jeg nok nødt til at købe en HTC i stedet selvom jeg er imponeret over Apples designs og brugeroplevelse, men når de skuffer så meget på hardware delen er der desværre ingen god grund til at anskaffe sig en iPhone 4.

Bliver det en bedre telefon?

Jeg har nu i 6 mdr haft Iphone 3Gs. Et herligt legetøj, men uden sammenligning den dårligste telefon jeg har haft i 10 år. Den er med "3" netværk, og jeg bliver nærmest konstant udsat for at blive kastet af nettet.
Da jeg feks på tog mellem Jylland og København er på "3" mobilt bredbånd fungerer det 100% perfekt, men Iphone smides af 15-20 gange i løbet af 3½ time. En ekstra telefon (HTC) bliver smidt af 3-4 gange.
Derfor vil det sindsygt at købe 4G med mindre antenne kvaliteten er MARKANT forbedret. Alternativet er for mig Blackberry Bold 9700. Det virker. Iphone er halvdårligt legetøj - intet andet. Desværre :-(

Det er netværkets skyld - ikke telefonens

Jeg kender problemet med 3. Havde en Nokia 6280, der kørte på 3.
3 har ikke komplet dækning på 3G, og telefonen skifter derfor imellem 3's net og TDC afhængigt af styrke. Når den skifter fra det ene net til det andet, mens du bruger det, mister du kontakten. Det var ved at drive mig til vanvid og den væsentligste årsag, at jeg købte Iphonen hos telia istedet. Jeg bor ca- 12 km fra 3 nærmeste mast, lige så nettet skifter afhængigt af, hvor jeg er i huset.
På Telia har jeg ikke tabt en eneste samtale. Desværre har de så dårlig 3G dækning. TDC's 3G net må være det rigtige valg.

...højere batterilevetid? Tvivlsomt

Jeg tænker bare, at ja, Steve siger at den har syv gange større batterilevetid end den forrige model, men han nævner ikke noget om, at det nye "top-high-mega-resolution-display" bruger mere eller mindre i strøm.

Så måske er der mange iPhone 4-brugere, som vil blive meget skuffede over deres køb i såfald svaret er: Ja, det nye display bruger mere strøm end forgængeren."

Sæt dig nu ind i tingende inden du poster

Apples A4 chip er netop beregnet til at spare en masse strøm, lige som i Ipaden
Endvidere har de givet telefonen et endnu større batteri, så selv om skærmen skulle være mere strømkrævende er de batterisparende tiltag endnu mere strømbesparende.

Nøj hvor tomt

Det var dog en skuffelse...

Hvis den nye 4G på nogen måde skal komme op på siden af Android topmodellerne skal der mere flexibilitet til..
Det er dét som er så fedt ved Android mobilerne..

Altså :
Bedre skærm,
Videoopkald.. DOUGH!! ( øhh gaaamel nyhed)
Videoredigering.. ja ja okay
Nyt design af telefonen,
Flere kræfter...

Ja undskyld men jeg kan virkelig ikke se hvor revolutionen er i dette produkt.

Jeg skiftede i sin tid fra iPhone til Android - og det er jeg stadigvæk meget meget glad for. 2.1 og opefter og iPhone ligner mildest talt en kedelig vin på nye flasker..




Markedet lige nu