14. december 2009, 08:54 – opdateret 14. december 2009, 08:58

Selv større danske IT-virksomheder tæller på knapper, før de beslutter, om de overhovedet vil byde på offentlige IT-opgaver. Dermed går opgaverne til de store, udenlandske virksomheder.

Mindre og mellemstore, danskejede virksomheder har nemlig gennem de seneste to år fået betydelige problemer med at byde på offentlige IT-opgaver, fordi staten kræver, at virksomhedens bank garanterer for, at virksomheden er sund.

Systematic er en af de større danske IT-spillere. Koncerndirektør Lars Johansson kalder det »et kæmpe problem«, at der konsekvent kræves en såkaldt anfordringsgaranti.

»Man skal være en forholdsvis stor virksomhed, før det er muligt at byde. Det er ikke unormalt at skulle kunne levere en anfordringsgaranti på 30 millioner kroner for at vinde et stort, offentligt udbud. Det gør det begrænset, hvor mange ting man kan byde på. Dermed kan man få situationen, hvor ingen danske virksomheder er store nok til at byde på store, offentlige projekter, og kan man ikke byde, kan man ikke vinde, og dermed kan man ikke holde beskæftigelsen oppe. Der er simpelt hen så stor fokus på økonomi, at der ikke er fokus på kvalitet,« siger han.

Barok situation

Derfor overvejes det, om det overhovedet kan betale sig at byde i Danmark.

»Vi vurderer rent faktisk hver eneste dag, om vi skal byde, og det støtter jo ikke de innovative Danmark. Hvorfor bruge energi på at byde i Danmark, hvilket koster enormt mange timer, og man samtidig skal sende en anfordringsgaranti, som giver begrænset byderet? Hvorfor ikke bruge al energi på at fokusere på udlandet? Danmark, brugerne, borgerne og skatteborgerne taber alle sammen. Det er bare dumt,« siger Lars Johansson.

Samme melding kommer fra en anden større spiller, IT-virksomheden Key2Know, hvis administrerende direktør Bo Sejer Frandsen er medlem af regeringens IKT-råd samt af interesseorganisationen IT-Branchens hovedbestyrelse.

»Det er barokt, at vi promoverer os som et iværksætterland, når man decideret hæmmer iværksætteriet ved at vælge økonomi frem for kvalifikationer. Vi har været udsat for et udbud, hvor vi ikke prækvalificerede os, men efterfølgende henvendte tre af de fem, der gik videre, sig til os for at få os med som underleverandør. Det ser ud, som om staten har en politik om at støtte primært de store, konsoliderede virksomheder og udelukke specialistfirmaer som os,« mener han.

Bo Sejer Frandsen tror, at det offentlige er skrækslagen for at ende i nye problembørn som Amanda, Skat m.fl.

»Men små virksomheder byder jo slet ikke på den slags. Dette rammer primært små og mellemstore IT-virksomheder som os. Nogle af os har en vis likviditet, men hver gang vi skal have en anfordringsgaranti, vil det tælle i den samlede kreditramme, som vi har med banken. Vi har en egenkapital på 10 millioner kroner. Hvis vi går ind i et offentligt projekt på fem millioner og får tilbudt et andet projekt for fem-seks millioner, vil vi formentlig ikke kunne få en garanti til projekt nummer 2, uagtet at vi måtte være ved at afslutte det første. Dermed udelukker man næsten entreprenører og mindre og mellemstore IT-virksomheder fra offentlige projekter, og det giver en skævvridning,« siger Bo Sejer Frandsen,

Også store ramt

Men faktisk føler også de store virksomheder sig ramt.

»Vi kender ikke til, at der findes anfordringsgarantier noget andet sted i udlandet. Det er helt usædvanligt, og heldigvis har det aldrig været aktuelt for os at anvende den. Faktisk ved jeg ikke, hvad vil ske, den dag det måtte blive aktuelt. Så vil man jo spørge, om risikoen skal bogføres eller hvad. Konstruktionen er helt usædvanlig mellem professionelle parter og koster penge,« siger vicedirektør Kim Østrup, IBM.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Finansministeriet.