Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bagger ikke mistænkt for overfald

Tekniske spor fra overfaldet på Stein Baggers forretningsforbindelse i Farum kan afsløre gerningsmændene. Stein Bagger er dog ikke mistænkt i sagen.

Det grove overfald på den svindelmistænkte Stein Baggers forretningspartner Allan Vestergaard kan være på vej mod en opklaring. Ifølge Dagbladet Børsen har politiets teknikere fundet dna på et cigaretskod på stedet, som en af gerningsmændene har smidt.

- Men på nuværende tidspunkt er Stein Bagger hverken afhørt eller mistænkt i sagen, siger efterforskningsleder Gert Have fra Nordsjællands Politi, der bekræfter, at politiet har tekniske spor, der muligvis kan føre til gerningsmændene.

Efter overfaldet 24. november, hvor Allan Vestergaard blev slået så voldsomt, at hans liv var i fare, har han selv luften idéen om, at der kunne være en sammenhæng med milliardsvindlen i IT Factory.

Overfaldet på Allan Vestergaard fandt sted kun tre dage før, Stein Bagger under en privatrejse til Dubai indledte sin flugt fra myndighederne.

Stein Bagger har siden delvist erkendt sig skyldig i milliardsvindlen i IT Factory og sidder nu foreløbigt varetægtsfængslet til 27. marts.

/ritzau/

 




Markedet lige nu