Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bagger hyrede firma til at skjule artikler om momssnyd

En række negative artikler, der satte den forsvundne IT Factory-direktør Stein Bagger i forbindelse med momssvindel, blev sløret.

Det er ikke kun arbejdsgiverne, der bruger nettet til at google en potentiel medarbejder. Mange firmaer bruger også nettet, inden de laver en aftale med et fremmed firma.

Det vidste den forsvundne direktør for IT Factory Stein Bagger tilsyneladende, og derfor hyrede han i 2002 et firma til at skjule alle artikler, der forbandt hans navn med en sag om momsbedrageri med luksusbiler.

Det skriver Computerworld.dk, der har fulgt en række spor på nettet, der ender hos firmaet Concept-i, eller Concept Interest Aps, som arbejder med søgemaskineoptimering.

Her erkender man at have udført en bestillingsopgave fra Sten Bagger selv.

"Opgaven gik ud på at forsøge at skubbe lidt til nogle resultater, hvor han blev hængt ud for at være involveret i noget momssnyd på luksusbiler," siger Thomas Rosenstand fra Concept Interest til Computerworld.

Firmaets indsats betød, at en række positive artikler og blogs, som firmaet skrev, fortrængte de negavtive artikler, når man søgte på Stein Bagger på Google - en teknik, der i fagsproget hedder 'reputation management'.

Thomas Rosenstad gik med til at udføre jobbet, fordi Stein Bagger aldrig blev sigtet i sagen om momssvindel.

"På det tidspunkt, hvor vi indgik opgaven med dem, var der ikke nogen 'bad stories' på hverken ham eller IT Factory som sådan. Han havde haft en konkurs i 2003, og det kan jo ske for den bedste," siger Thomas Rosenstand til Computerworld.

Han understreger, at Concept Interest hverken før eller efter har haft yderligere kontakt til hverken IT Factory eller Stein Bagger.

 




Markedet lige nu