Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Bagger-forsvarer truer med udsættelse

Onsdag skydes retsopgøret efter nyere tids største svindelsag - Bagger-sagen - i gang. Men Stein Baggers forsvarer Lars Kjeldsen har endnu ikke modtaget sagens akter fra Bagmandspolitiet.

Stein Bagger-sagen kan blive ramt af forsinkelse endnu inden sagen overhovedet er startet. Onsdag den 10 juni starter retssagen mod den tidligere IT Factory-direktør, der har erkendt svindel for 831 millioner kroner. Men Baggers forsvarsadvokat Lars Kjeldsen har endnu ikke modtaget sagens akter fra Bagmandspolitiet.

Dermed har Lars Kjeldsen og Stein Bagger ikke haft mulighed for at gennemgå sagen sammen, og det får Lars Kjeldsen til at overveje at kræve sagen udsat.

"Jeg har aldrig oplevet noget lignende i mine mange år som forsvarsadvokat. Sagen fylder i alt 30-40 ringbind, og dem skal jeg have mulighed for at gennemgå med min klient. Nu må jeg se hvad jeg kan gøre, men det er klart, at hvis det ikke kan gennemføres forsvarligt, så må sagen jo udsættes," siger Lars Kjeldsen.

Bagmandspolitiet har nu lovet Lars Kjeldsen, at han vil modtage de mange ringbind i morgen på grundlovsdag. Det betyder dog stadig, at Lars Kjeldsen og Stein Bagger reelt kun har to arbejdsdag - mandag og tirsdag - til at gennemgå sagen.

Retten i Lyngby har reserveret onsdag, torsdag og fredag i næste uge til behandlingen af sagen, der formentlig kommer til at køre som en tilståelsessag.

 




Markedet lige nu