21. december 2009, 07:02 – opdateret 21. december 2009, 07:10

Skolefolk har altid været bedst til at se problemer ved IT, og det sætter sine spor. Bøger foretrækkes, fordi der er bøvl med IT og netforbindelser. Lærerne vil hellere have penge til flere bøger end flere IT-baserede undervisningsprogrammer. Det viser en undersøgelse, der trak overskrifter i sidste uge, og bag den står Danmarks Evalueringsinstitut.

Det er alvorlige nyheder, idet mange andre undersøgelser viser, at svage elever klarer sig bedre, og at stærke elever keder sig mindre, når man sætter ind med differentieret, it-støttet undervisning.

Løsningen er ikke den, der peges på rutinemæssigt, nemlig at skolerne skal finde penge til mere udstyr og flere supportere. Den løsning peger bagud i en tid, hvor alt bliver stadig mere netbaseret og enkelt, hvorfor der kan spares penge på udstyr og support. Men den bedste løsning får skolesektorens talsmænd til at varsle bål, brand og brud på Grundloven.

Først dog den non-kontroversielle del af løsningen. Skoler skal selvfølgelig sikre at få et ordentligt hul ud mod nettet og trådløs dækning på hele skolen. Ingen kan nu om dage påstå, at det koster dyrt eller er svært.

Nutidens penalhus

Den kontroversielle del lyder således: Hvert barn skal have et moderne »penalhus« med hjemmefra, altså inklusive en bærbar PC, der på sin vis er nutidens pen, blæk, regnestok, viskelæder, farvetusse m.v. En billig netbook forsynet med en browser er nok.

Forældre skal blot skære en flaske rødvin af det månedlige kostbudget – eller en halv eller kvart, afhængig af rødvinens pris. Forældre, der ikke har luft i budgettet til rødvin eller cigaretter, skal have øget det offentlige børnetilskud med 50-60 kroner om måneden, låst til PC-leje. Og budgettet for børnehjemsbørn skal øges med det beløb.

Prisen kan holdes på 50-60 kroner, hvis det offentlige gennemfører et udbud på f.eks. 100.000 netbooks. Foretrækker forældrene at købe en netbook, vil prisen lande på 1.000-1.200 kroner. Sådan lyder vurderingen fra en af landets mest garvede it-analytikere, Henrik Zangenberg fra Zangenberg & Company.

Men at stille krav til forældrebetaling får skolesektorens talsmænd op i det røde felt. »Vi har som samfund pligt til at stille gratis undervisning og de nødvendige undervisningsmidler til rådighed for børn i folkeskolen. Det står klart og tydeligt i Grundloven og folkeskoleloven,« sagde formanden for skolelederforeningen, Anders Balle, således for nylig til Berlingske Tidende.

Anledningen var, at enkelte skoler anmoder forældre til børn i 4. klasse og derover om at sikre, at deres børn selv stiller med bærbare. Skolerne vil stille PC’er til rådighed for børn, hvis forældre ikke har råd, men det mente formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, ville være ydmygende for de berørte børn og forældre.

Selv forældreorganisationen Skole og Samfund protesterede. En PC er som en skolebog i tysk, så skolen skal betale, lød budskabet. En tysk-bog eller nutidens penalhus? Jeg kan især undre mig over forældreholdningen, når jeg ser, hvad der står i børneværelser af dyr elektronik, hvad der ellers ofres på ungerne af modetøj og fritidstilbud.

Afgørende for de udsatte

For fattige familiers børn og børnehjemsbørn kan der slet ikke være tvivl om fordelen ved en nutidig løsning. Den sikrer børnene samme moderne lærings- og kommunikationsmiddel som de velbjergedes børn. De kan træde ind i det sociale samvær, der i stigende grad udfoldes på nettet, og de får adgang til en guldgrube af viden på nettet. Faktisk er det skammeligt, at det ikke for længst er bevilget.

Men for alle børn åbnes med netbook’en for mere differentieret undervisning og måske bedre individuel kontakt med lærerne, der heller ikke længere har nogen undskyldning for at prioritere bøger så meget højere.

Analytikeren Henrik Zangenbergs beregninger hænger i øvrigt sammen med, at han i foråret så nærmere på problemstillingen for Undervisningsministeriet og Finansministeriet, men da vedrørte det ungdomsuddannelserne – alt efter folkeskolen. Der var også fokus på, hvorledes lærerne kan blive bedre til IT. Tilbagemeldingen var, at en ildsjæl på arbejdspladsen gør underværker, når kollegerne skal blive klogere, også på hvordan undervisningen styrkes med IT. Lokal satsning frem for den centraliserede, der traditionelt efterlyses.

Selvfølgelig er alt ikke gjort med trådløse net, børns egne bærbare og lokale ildsjæle. Der er visse praktiske problemer, og dem berører jeg på min blog bizzen.blogs.business.dk. Men Danmark poster angiveligt flere skattekroner ind i skoleområdet end noget andet land, uden at resultaterne følger trop, og alligevel efterlyses flere penge. Kan det gøre en større forskel, hvis skolens folk og forældre fører deres opfattelse af penalhuset up to date?