Del : SMS
Berlingske Business

At holde en sangfugl i live: Twitters kamp for overlevelse

twitter
Overskrift
Twitter kæmper med en identitetskrise. De seneste år har flere tiltag peget i retning af, at man ville læne sig mod Facebook, men nu trækker man i stedet i en anden retning. Foto:
jackie boy
Overskrift
Først var han med til at starte mediet, så blev han sparket ud, og nu er han blevet genansat som manden, der få Twitter mod nye højder. Der hviler et tungt pres på 39-årige Jack Dorseys skuldre. Foto:

Twitter står i stampe. Antallet af brugere er stagneret, og nok er omsætningen steget, men man forvandler fortsat ikke de mange data til dollarsedler. Er Twitter snart en saga blot?

Artiklen fortsætter under annoncen

Intet opsummerer Twitters udfordringer bedre end genansættelsen af Jack Dorsey som det sociale medies topchef tilbage i efteråret.

Jack Dorsey var i 2006 med til at starte Twitter og var tilmed den allerførste, der overhovedet brugte det sociale medie.

I finansverden er ingen dog hellige, og Jack Dorsey var ikke alene den første på Twitter, han blev også den første direktør, der fik sparket fra samme medie, da bestyrelsen i 2008 satte ham af posten som følge af skuffende udvikling hos mediet, hvis vækst i det indledende år var hæmmet af servernedbrud og tekniske fejl.

Dorsey

Syv år senere - og en del direktører i mellem - måtte Twitter krybe til korset og bede den nu 39-årige entreprenør om at komme tilbage.

Hvad var sket i mellemtiden? Egentlig ikke så meget, og det er problemet i sin essens.

For som social medie kan man dårligt tillade sig at stå stille, og nok var man vokset i brugere - Twitter har nu godt 320 millioner brugere verden over - men det har man haft længe, man er så at sige stagneret, og samtidig har man haft mere end svært ved at forvandle de mange millioner »pip« til grønne dollarsedler.

Det stod også klart i det regnskab, Twitter afleverede natten til torsdag i USA. Nok er omsætningen steget til 710 millioner dollars i fjerde kvartal - en eksplosiv stigning på 48 procent sammenlignet med samme kvartal året før, men antallet af nye brugere stod for første gang stille, siden den San Francisco-baserede virksomhed lod sig børsnotere i 2013.

FILES-US-IT-MASSMEDIA-TWITTER

Og det er skidt. For nye brugere er alfa-omega for sociale virksomheder, for jo flere brugere, jo flere data er der at dele med kommercielle partnere. Natasha Friis Saxberg er tech- og social medie ekspert og har tillige skrevet en bog om Twitter. Ifølge hende befinder mediet med den karakteristiske fugl som logo sig i en art identitetskrise.

»Twitter har været kendetegnet ved at være det her superenkle og meget overskuelige sted, hvor alle kan kommunikere med alle. Dens styrke har været, at alle kan være med. Men det store dilemma har vært at tjene penge og skaffe flere brugere,« siger Natasha Friis Saxberg.

»Deres brugerkurve er fladet helt ud og går nu endda nedad. Det er sådan noget investorerer og analytikere er sindssygt bekymret for,« tilføjer hun.

Twitter

På den kommercielle del handler det meget om data. For mens Facebook med sine algoritmer får indsigt i, hvad der optager os i vores nære netværk, så er Twitter konstruereret anderledes. Her »følger« du personer, du interesserer dig for. Det kan være politikere, musikere eller udenlandske medier, mens du på Facebook først og fremmest er venner med personer, du kender fra det virkelige liv. Og den forskel efterlader de to medier med et anderledes sæt data, forklarer Natasha Friis Saxberg.

»Det, at jeg interesserer mig for udenrigspolitik og følger personer med det øje, fortæller jo ikke noget om, hvornår og hvor jeg gerne vil på skiferie. Her er de sociale data, som Facebook har adgang til, meget mere interessant rent kommercielt,« forklarer techeksperten.

Og her finder man måske forklaringen på Twitters identitetskrise. Først erstattede man diskret den hidtidige favorite-knap, der kan sammenlignes med synes-godt-om-funktionen på Facebook, med et hjerte, så man nu liker opslag på Twitter frem for at foretrække dem.

Så sent som i januar meddelte Jack Dorsey, at man barslede med tanker om at ophæve den berømte grænse på 140 tegn for et tweet for i stedet at åbne sluserne helt op og tillade brugere at skrive så langt som 10.000 tegn.

Tilsammen kan de to funktioner dårligt forveksles med andet end en facebookisering, og det affødte et virtuelt ramaskrig af en sådan karat, at samme Jack Dorsey for godt en uge tilbage fór til tasterne for at berolige de mange millioner af brugere, der måske netop var på Twitter for at få det hurtige hurtige overblik.

Her lød den beskeden fra direktøren, at man skam havde lyttet til indsigelserne, og at man i stedet ville fokusere på at gøre Twitter endnu mere Twitter-agtigt, hvad end det så må dække over.

Samme besked gentog Jack Dorsey onsdag i forbindelse med præsentationen af det seneste regnskab.

»Vi er nu fokuseret på, hvad Twitter er bedst til: at være direkte. Twitter er direkte: direkte kommentarer, direkte forbindelser, direkte samtaler. Twitter er altid blevet opfattet som en »second screen« for de ting, der finder sted i verden, og vi tror på, at vi kan blive »first screen« for de ting, der sker nu,« lød det ifølge Financial Times fra Jack Dorsey.

Klogt, mener Natasha Friis Saxberg.

»Twitter skal ikke læne sig op ad Facebook, for så bliver de bare deres kloner. Deres styrke er, at det er enormt simpelt, og der sker noget med sproget og budskabet, når man pludselig skal korte det ned til 140 tegn,« siger hun.

til BNY business f Sten Løck

Til gengæld slipper Twitter-brugerne ikke for en ny algoritme i deres timeline på mediet, der på mange træk minder om den, Facebook har. I fremtiden vil man som Twitter-bruger i stedet få vist de tweets, en algoritme vurderer har relevans frem for den kronologiske opbygning, der hidtil har hersket på mediet.

Artiklen fortsætter under billedet
jackie boy
Først var han med til at starte mediet, så blev han sparket ud, og nu er han blevet genansat som manden, der få Twitter mod nye højder. Der hviler et tungt pres på 39-årige Jack Dorseys skuldre. Foto : LUCAS JACKSON

»Det betyder, at du vil se opslag fra dem, du normalt klikker dig ind på, ligesom du kender det fra Facebook, hvor man som bekendt ikke får opdateringer fra alle ens venner ind i sit feed, men kun får dem, man tidligere har vist interesse for,« siger Natasha Friis Saxberg, inden hun fælder dom over den nye feature:

»Jeg tror, man risikerer at gøre det til et ekkokammer, hvor nyhederne forsvinder, og hvor du kun får indhold fra folk, du måske er enige med eller i forvejen følger tæt. Det smukke ved Twitter er alle de forskellige input, man får, og det kan man godt frygte forsvinder,« siger Natasha Friis Saxberg.

Ifølge den sociale medie ekspert bliver årets store udfordring for Dorsey og co. at finde en måde, man kan distancere sig fra sine konkurrenter, samtidig med at man får forvandlet de såkaldte interessedata til sociale data med kommerciel værdi.

»Og så vil de formentlig forsøge at finde mindre sociale virksomheder, de kan købe op. De er nok på kig efter det næste Instagram,« vurderer Natasha Friis Saxberg med henvisning til billeddeling-tjenesten, som Facebook ejer.

I 2014 havde Twitter 570.000 månedlige brugere i Danmark. Til sammenligning havde Facebook 3,5 millioner.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere