Berlingske Business
LIVE:  God weekend

Apple snart klar med Steve Jobs' sidste værk

Det nye, kæmpestore hovedkvarter - kaldet rumskibet - åbner om få måneder, og Apple-stifter får det store auditorium opkaldt efter sig. Den nærmest maniske interesse for den mindste detalje har skabt store udfordringer undervejs i byggeriet.

Fem og et halvt år, efter at Apple-medstifter Steve Jobs døde, bliver hans sidste værk nu sat i søen. Apples nye 70,8 hektar store hovedkvarter - med kælenavnet rumskibet - vil til april slå dørene op for de første medarbejdere.

Apple Park ligger, ligesom Apples nuværende hovedkontor, i Cupertino i Santa Clara-dalen i Californien. Den cirkelformede hovedbygning er 26 hektar stor og beklædt med, hvad Apple beskriver som verdens største buede glasruder hele vejen rundt. Det får den til at ligne et rumskib.

Artiklen fortsætter under billedet
APPLE-CAMPUS/
Foto : NOAH BERGER

Techbosser

Steve Jobs hædres med stort auditorium

Over de næste seks måneder skal 12.000 Apple-ansatte rykke ind, mens der bygges videre og anlægges parkarealer rundt om. Apple Park ligger ikke så langt fra det nuværende hovedkontor på 1 Infinite Loop.

Et stort autorium med 1.000 siddepladser får navnet Steve Jobs Theater. Det ligger på toppen af en bakke og skal have en fin udsigt over hele området. Det vil være her, at Apples fremtidige præsentationer skal holdes. Den kommende udviklerkonference i juni holdes dog i San José i Californien som hidtil planlagt.

pix-Protest

Steve Jobs døde 6. oktober 2011, to dage, efter at Apple lancerede iPhone 4S. Han afslørede selv planerne om det nye hovedkontor tidligere i 2011. Meningen var dengang, at det skulle stå færdigt i 2015, men blandt andet forhandlinger med bystyret har forsinket byggeriet, som Apple ikke vil sætte prisseddel på. Bygningskyndige anslår det dog til at koste omkring fem milliarder dollars, hvilket Apple-topchef Tim Cook ikke bestred, da han blev foreholdt tallet i et TV-interview i 2015.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Apples nye hovedkontor
Et vue gennem den store, buede glasfaçade i den indre ring af den nye Apple-bygning, som skal åbne til april. Glaspanelerne i den ydre ring er 15 x 3,2 meter og er de største, der er produceret. I den indre ring er de 11 x 3 meter. Arkivfoto: John G. Mabanglo, EPA/Scanpix Foto : JOHN G. MABANGLO

HPs gamle campusområde

Apple havde i 2016 et overskud på 45,9 milliarder kroner og ejer en af verdens største pengetanke.

Mere end en milliard dollars er blevet brugt på indretningen af hovedbygningen alene, siger en kilde til nyhedsbureauet Reuters.

Det er meget almindeligt, at de store teknologikoncerner bygger hele campusområder, hvor de samler alle dele af deres ofte omfattende aktiviteter. Men oftest består områderne af mange forskellige bygninger, således at man kan leje ud eller sælge fra, hvis der er behov for at skrænke ind. Sådan vil Apple Park, der er bygget på Hewlett-Packards tidligere campusområde, ikke kunne gøre.

Når det er bygget færdigt, vil området have plads til 14.200 medarbejdere, fremgår det af byggebeskrivelserne fra 2013.

Hele området er 1,6 kilometer i omkreds og har en diameter på næsten en halv kilometer.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Tim Cook
Apples topchef, Tim Cook, fortalte om bygningen af det nye hovedkontor i marts 2016. Arkivfoto: Josh Edelson, AFP/Scanpix Foto : JOSH EDELSON

US-IT-APPLE-NEWS-FEED

Enormt fokus på detaljerne

Apples folk har været inde over samtlige detaljer, ligesom når nye produkter skal produceres. Alene beskrivelsen af det specielle træ, der skal bruges i bygningen, fylder 30 sider. Og flere af bygningsarbejderne har påpeget, at elevatorknapperne ligner Hjem-knappen på Apples iPhone-telefon.

Apple har også krævet, at alle døråbninger var aldeles uden trin. Det vakte ikke glæde hos entreprenørerne, men Apple holdt fast. For hvis Apples ingeniører skulle tilpasse deres gang, når de gik ind i bygningen, ville de blive distraheret fra deres arbejde, fortæller en tidligere byggeleder til Reuters. Og Santa Claras branchef, Dirk Mattern, beretter, at han måtte deltage i 15 møder - noget, han aldrig havde prøvet tidligere - for at nå til enighed om skiltningen med nødudgange og lignende. Apple krævede nemlig, at al skiltning blev holdt i minimalistisk design, hvor brandfolkene fandt det vigtigt, at folk faktisk kan finde nødudgangen, hvis det gælder.

pix-iPhone 7

Der er gået 13.000 fuldtidsjob med byggeriet. Oprindelig stod Skansa USA og DPR Construction for at bygge, men de forlod byggeriet, efter at det var påbegyndt, og hverken de eller Apple har fortalt, hvad der gik galt.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-Infinite Loop
Apples nuværende hovedkvarter ligger på adressen 1 Infinite Loop ikke så langt fra det nye hovedkvarter i Cupertino i Californien. Arkivfoto: Noah Berger, Reuters/Scanpix Foto : NOAH BERGER

Også en Apple-butik

Det er London-arkitekterne Foster + Partners, der har tegnet bygningen. Størstedelen af parkeringspladserne vil ligge under jorden, så omkring 80 procent af området vil være landskab. Solceller vil sikre, at der er strøm i komplekset, som udelukkende skal drives af vedvarende energi.

Der vil - naturligvis - også komme et besøgscenter med en Apple-butik og en café. De ansatte får adgang til et fitnesscenter på 9.300 kvadratmeter, og der vil være løbestier, en frugthave, en eng og en sø.

Steve Jobs ville være fyldt 62 år 24. februar.

Apple har i dag over 100.000 medarbejdere verden over.

LG

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen