Del : SMS
Berlingske Business

Apple siger OK til at blokere annoncer i apps

pix-Apple
iPhone-ejere vil nu - med Apples velsignelse - kunne hente en app, der blokerer for, at andre apps kan vise reklamer på skærmen. Arkivfoto: Jonathan Alcorn, Reuters/Scanpix Foto:

For første gang tillader Apple muligheden for at spærre for annoncer, der dukker op på iPhone-skærmen i forskellige applikationer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Apple har godkendt den første applikation, som gør det muligt at blokere annoncer i andre apps på en iPhone og dermed gøre livet surere for de nærmeste konkurrenter, Google og Facebook.

For nylig tillod Apple annonceblokeringsværktøjer i sin Safari-browser, så man kunne bortskrælle annoncer, når man gik på nettet. Nu har appen »Been Choice«  fået det blå stempel og dermed adgangskortet til Apples App Store-netbutik. Been Choice blokerer for annoncer i almindelige apps - også i Apples egen, nye News-app, skriver den britiske finansavis Financial Times.

pix-Annonceblokering

Det risler koldt ned ad ryggen

Beslutningen får det til at risle koldt ned ad ryggen på annoncører og reklamebureauer, som lever af de bunker af oplysninger om brugerne og deres vaner, som annoncerne er med til at samle ind - ud over, hvad de rent faktisk sælger. Analyseselskabet eMarketer anslår, at der i år på verdensplan vil blive brugt 458 milliarder kroner (69 milliarder dollars) på mobilannoncering.

Annonceblokering har i mange år været muligt på PCer, hvor man installerer et tilføjelsesprogram i sin foretrukne browser, f.eks. Firefox, Chrome, Opera eller Internet Explorer. Herefter bliver annoncerne skrællet fra, så man slet ikke ser dem og dermed heller ikke bruger af sit dataabonnement til at hente dem, endsige blive sporet af annoncørerne. Blokeringen er for mange et selvforsvar mod de stadig mere påtrængende annoncer.

En nylig opgørelse anslår, at 200 millioner allerede benytter sig af annonceblokering, men hidtil har man ikke kunnet spærre for annoncerne i mobilapplikationerne, medmindre man direkte brød ind i telefonens styresystem og ændrede på grundlæggende opsætninger.

pix-Steve Jobs

»Farligt område«

Annoncørerne er til gengæld ikke spor begejstrede for tendensen.

»Vi er på vej ind på farligt område. Hvis app-udviklere ikke kan tjene penge, vil det blive et selvmål,« siger Ciaran O'Kane, administrerende direktør for Exchange Wire, som analyserer digitale medier.

Been Choice vil tilbyde brugerne at betale dem 20 dollars om måneden, hvis de alligevel vil tillade, at annoncer bliver vist, eller at få en del af den værdi, som deres data skabes. Installerer man Been Choice, oprettes der en krypteret forbindelse mellem telefonen og Been Choice, som filtrerer annoncerne væk og tilsvarende kan spærre for, at visse brugerdata overhovedet bliver samlet ind.

pix-Apple Music

Apple lever mestendels af indtægterne fra sit hardwaresalg. To tredjedele af omsætningen kommer fra iPhone-salget, og derfor vil annonceblokeringen ikke ramme Apple selv i noget større omfang. Derimod vil det gå hårdt ud over Google, Facebook m.fl., som lever af at sælge annoncer.

pix-iOS 9

Apple-topchef: Det gør vi ikke

Apples topchef, Tim Cook, har mange gange tidligere kritiseret sine konkurrenter for at lade hånt om folks ret til beskyttelse af privatlivet, selv om Apple også møder kritik fra borgerrettighedsorganisationer for at stykke nøjagtige billeder af deres brugere sammen.

»Vi indsamler ikke en masse af dine data og forstår hver en detalje i dit liv. Det er ikke den forretning, vi driver,« har Tim Cook så sent som for en uge siden sagt i et radioprogram.

 

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere