Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Apple og Nokia begraver stridsøksen

MICROSOFT-NOKIA/DECLINE
Foto:

To af de største kamphaner i IT-branchen er nået frem til en fredsaftale efter flere år med mundhuggeri og søgsmål.

Amerikanske Apple og finske Nokia har tidligere i dag udsendt en børsmeddelelse, fordi den årelange patentkrig mellem de to selskaber er ovre.

De to IT-giganter er blevet enige om at frafalde alle søgsmål og juridiske spilfægterier om intellektuelle rettigheder. I stedet har de indgået en flerårig licensaftale.

Nokia sidder på tusindvis af patenter inden for mobilteknologi, som selskabet har udviklet siden 1990erne. Apple trådte først ind på dette marked, da de introducerede iPhone i 2007.

BERKSHIRE-BUFFETT/PAY

»Vores forhold til Apple ændrer sig nu; fra at være modstandere i retssalen bliver vi nu forretningspartnere, som arbejder til fordel for vores kunder,« siger juridisk direktør i Nokia, Maria Varsellona.

Nyheden har sendt Nokia-aktien mere end 6 procent op på Helsinkis børs.

»Vi er glade for denne løsning på konflikten og ser frem til at udvide samarbejdet med Nokia,« siger Apples driftsdirektør, Jeff Williams.

Mange af detaljerne i aftalen er fortrolige, men selskaberne oplyser blandt andet, at Nokia skal levere visse tjenester og produkter inden for infrastruktur til Apple. Samtidig skal Apple til at sælge digitale sundhedsapparater fra Nokia i sine butikker (som tidligere blev solgt under navnet Withings.)

google

Withings Health Mate

Apple skal også betale et ukendt beløb til Nokia og derefter betale løbende for brug af Nokias teknologi.

Nokia oplyser, at de vil komme med flere detaljer, når de fremlægger regnskabet for andet kvartal.

pix-Invoke

Apple og Nokia vil også vurdere mulighederne for at samarbejde om andre digitale sundhedsprodukter. Apple bruger årligt store summer på helserelateret teknologi og arbejdet blandt andet på, at smartphones og –ure bliver vigtige produkter inden for motion og folkesundhed fremover.

Engang var finnerne størst

Fredsaftalen mellem de to selskaber følger efter en række år med sammenstød og retssager. Så sent som i december sidste år indgav Apple søgsmål mod en række selskaber, som forvaltede gammel Nokia-teknologi. Nokia svarede igen med at sagsøge Apple, skriver The Verge.

I 2011 indgik de to selskaber et forlig, hvis struktur ser ud til at have dannet forlæg for den nye aftale, idet Apple også dengang betalte et éngangsbeløb og samtidig forpligtede sig til at betale jævnlige beløb for samarbejdet.

LG

Forliget blev den gang indgået, påpegede blandt andet The New York Times, næsten samtidig med, at Apple passerede Nokia som det førende selskab inden for mobiltelefoni.

Nokia var i 1990erne verdens klart største producent af mobiltelefoner, men finnerne mistede den position, da Apple og Google indtog markedet med sine smarttelefoner og operativsystemer. Nokia har netop genoplivet sin mobildivision med en serie telefoner baseret på Googles Android-system.

Techbosser

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen