Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

Apple klar med egen, talende højttaler

pix-HomePod
Her er Apples bud på en intelligent højttaler, HomePod. Den kommer først til jul og vil koste 2.300 kroner - meget mere end konkurrenternes tilsvarende højttalere. Foto: Justin Sullivan, Getty Images/AFP/Scanpix Foto:

iPhone- og iPad-producenten præsenterer sine julegaver, som bliver en del dyrere end konkurrenternes. Lige nu er fokus på den nye iOS-opdatering, som vil byde på »augmented reality«.

Apple tager kampen op om en central plads i stuen med sin stemmekontrollerede højttaler HomePod, som skal være med til at dæmme op for det dalende iPhone-salg og samtidig placere Apple bedre i folks hverdag, når den får premiere i udvalgte lande til december.

Den ikke helt uventede HomePod er en lidt småtyk, trådløs højttaler på 18 centimeter, som har Apples stemmegenkendelse Siri indbygget og koster 349 dollars - langt mere end konkurrenternes produkter. Den kan først og fremmest give musikforslag ud fra Apple Music-tjenesten, sende SMS-beskeder, læse nyheder og sportsresultater op og bruge til at styre andet tilkoblet hjemmeudstyr som elektriske pærer og termostater. Derimod er der ikke den tætte forbindelse til indkøbsmulighederne, som internetgiganten Amazons tilsvarende Echo-højttaler med Alexa-stemmegenkendelsen tilbyder. Echo har været på markedet siden 2014 og sidder solidt på førerpositionen.

Apple vil udvide virkeligheden

HomePod, som kommer med grå eller hvid beklædning, kan ifølge Apple indstille lyden af musikken til det rum, som den afspilles i, og f.eks. kan sangerens stemme rettes mod den, der lytter.

HomePod lanceres i forbindelse med den vigtige julehandel i USA, Storbritannien og Australien. Google har også sin Google Home-højttaler med Assistant indbygget, og Microsoft kommer til efteråret med sin Invoke-højttaler, som har den digitale assistent Cortana indbygget - foruden det Microsoft-ejede Skype-program, så man kan ringe op til andre fra højttaleren.

Apple lancerede sin HomePod på den årlige udviklerkonference i San José i vestkyststaten Californien mandag aften, dansk tid. Her antydede Apple også, at »noget« inden for den såkaldt udvidede virkelighed (»augmented reality«, AR) er på vej. Den vil mange kende fra Pokémon Go-verdensplagen, hvor den ægte virkelighed i mobiltelefonens kamera blev parret med et digitalt lag af figurer. Apples fremvisning af nye indendørskort over indkøbscentre og lufthavne antydede, at der kan være egentligt AR-udstyr fra Apple på vej. Her og nu får udviklerne en særlig software, »ARKit«, så de kan begynde at lege med mulighederne og gøre klar til den kommende, gratis opdatering af Apples mobilstyresystem til iOS 11 til efteråret. Allerede nu optræder Pokémon-monstrene med ARKit i brug mere realistisk, når de springer omkring på gader og i parker.

Artiklen fortsætter under billedet
pix-iPad
To nye iPad Pro på 10,5 og 12,9 tommer var med i præsentationen. De har fået flere hestekræfter end forgængerne og har arvet iPhone 7s kamerasystem. Skærmen har antirefleksbelægning, så man bedre kan se den i sollys. De vil koste henholdsvis 5.600 og 7.000 kroner. Foto: Josh Edelson, AFP/Scanpix Foto : JOSH EDELSON

439385911

Øjnene på vejen, tak

ARKit udvider mulighederne med det kamera, som er indbygget i Apples iPhone-telefoner, og som er blevet forbedret betydeligt i de seneste iPhone-modeller. Kombinationen skal således være med til at skubbe yderligere på, når den ventede iPhone 8 - som bliver tiårsjubilæumsmodellen - kommer til efteråret.

Også Facebook og Google har på det seneste oprustet på kamerafronten med nye funktioner, der kombinerer diverse interaktive filtre og bagvedliggende kunstig intelligens, der kan »se« og sætte ord på, hvad og hvem der er på det billede, man lige har taget.

iOS 11 vil bl.a. skærpe sikkerheden, når man kører bil. Fremover vil man kunne sætte telefonen i køreposition, så notifikationer slåes fra, ligesom skærmen slukkes og automatisk kan svare på beskeder, så familie og venner får at vide, at man kører. En tilsvarende funktion arbejder Samsung - verdens største mobilproducent - på. Desuden bliver der med iOS 11 bedre muligheder  for at arbejde med flere ting samtidig som på en PC.

439385911

Nyt design til App Store

En opdatering af Apples internetbrowser Safari skal medvirke til, at de netsteder, man besøger, ikke kan spore én, ligesom Safari vil forhindre, at filmklip automatisk går i gang, når man besøger en netside.

Apple fremviste også opdaterede iMac- og Macbook-PCer, som nu arbejder hurtigere, og en ny iMac Pro med 27-tommerskærm, som ifølge Apple er den kraftfuldeste Mac-computer, der endnu er produceret. Også den kommer først i december og er prissat til 5.000 dollars (33.000 kroner).

Til gengæld er Apples netbutik, App Store, blevet opdateret i sit design. Det skal gøre det lettere at finde rundt, når man vil hente eller købe apps og spil til sit Apple-udstyr. Ifølge Apple er der til dato hentet flere end 180 milliarder apps, og Apple har siden lanceringen af butikken i 2008 udbetalt udviklerne over 70 milliarder dollars, når Apple har taget sine egne 30 procent af salgsprisen.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen