Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Apple er et mulehår foran Samsung

pix-Apple Samsung
Apple har nappet en bid af Samsungs marked og er rykket op som verdens største smartphoneproducent. Men Samsung gør klar til at rykke tilbage. Arkivfoto: Dado Ruvic, Reuters/Scanpix Foto:

Der skal målfoto til at kåre julens smartphonekonge - og der skal lup, hvis ikke mikroskop, til at få øje på Windows-telefonerne på mobilmarkedet.

256.300 smartphonetelefoner. Det er, hvad der skiller verdens to største mobilproducenter - Apple og Samsung - oven på julekvartalet, hvor det globale salg af smartphones steg med syv procent.

Apple overhalede dermed lige Samsung, som i fem år har været verdens største smartphoneproducent og fortsat er verdens største mobilproducent, når også ikke-smartphones tælles med. Men Samsung har været hårdt ramt af batteriskandalen, som førte til, at 2,5 millioner Galaxy Note 7-telefoner måtte trækkes helt tilbage, fordi batteriet blev overophedet og i nogle tilfælde eksploderede. Apple leverede 77 millioner telefoner i julekvartalet, Samsung 76,8 millioner.

Samsung bedst ud af 2016

I oktober-december blev der solgt næsten 432 millioner smartphones på verdensplan, hvilket er syv procent flere end for et år siden, viser friske tal fra analysefirmaet Gartner, der følger teknologimarkederne tæt. Apple sidder på 17,9 procent af verdensmarkedet med Samsung lige i hælene med 17,8 procent.

Nummer tre er kinesiske Huawei, som efter en fremgang og 40,8 millioner solgte telefoner nu har 9,5 procent af verdensmarkedet. Herefter følger de to kinesiske mærker, Oppo og BBK, som koncentrerer sig om det kinesiske marked og sidder på henholdsvis 6,2 og 5,6 procent. De fem største udgør tilsammen omkring 57 procent af det samlede smartphonesalg.

Samsung kom dog sammenlagt bedst ud af 2016. For hele året solgte den sydkoreanske mobil- og TV-gigant over 306 millioner smartphones, svarende til 20,5 procent af verdensmarkedet, hvor Apple med 216 millioner »kun« nåede op på 14,4 procent. Nærmeste konkurrent er Huawei, som herhjemme står for TDCs mobilnet. Huawei solgte 132 millioner smartphones, svarende til 8,9 procent af verdensmarkedet, viser Gartners tal.

Techbosser

Windows er snart væk

Samsung håber at kunne slå tilbage mod Apple, når den nye Galaxy S8-toptelefon forventeligt lanceres til marts og dermed det sædvanlige halve år, før Apple er klar med næste iPhone, nu iPhone 8, der markerer tiåret for lanceringen af den første iPhone i 2007. Forventningerne er derfor skruet op til bristepunktet, men Samsung satser på at genvinde mobiltronen i tide.

Googles mobilstyresystem Android fortsætter med at vinde indpas. 81,7 procent af samtlige producerede smartphones i verden i oktober-december blev født med Android - en fremgang fra 80,7 procent året forinden. Apples iOS-system, som udelukkende ligger på Apples egne iPhone-telefoner (foruden Apples iPads), udgjorde 17,9 procent. Også dette er en fremgang fra 17,7 procent i fjerde kvartal 2015.

Den helt store taber er Microsofts Windows, som nu ligger på så få telefoner, at det snart ikke længere kan måles. Af de sammenlagt 431,5 millioner smartphones, som blev produceret i oktober-december 2016, var kun en million - eller 0,3 procent - med Windows. Et år tidligere var det 4,4 millioner, svarende til 1,1 procent. Microsoft har erkendt at have tabt slaget og har indstillet produktionen af nye Windows Lumia-telefoner, selv om den amerikanske softwaregigang i 2014 betalte 40,5 milliarder kroner for at overtage finske Nokias mobilproduktion af netop Windows-telefoner. Siden nedskrev Microsoft stort set hele købet.

pix-Turist

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen