Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Apple-brugere snydt af Google

Google har omgået Apple-brugeres ønske om ikke at blive overvåget, når de surfer på nettet.

1 Kommentar

IPhones, iPads og Macbooks har de seneste år gjort deres indtog på det danske marked i stor stil. Alle tre produkter er lavet af IT-kæmpen Apple, og alle tre bruger som udgangspunkt web-browseren Safari.

I browseren er der mulighed for at slå overvågning fra. Det vil sige, at Safari forhindrer virksomheder som for eksempel Google i at registrere brugernes online-vaner, så søgeresultater og reklamer kan målrettes bedre.

Den sang ville Google ikke synge med på, så de udnyttede et smuthul i opbygningen af Safari. Apple slår nemlig ikke al web-trafik over én kam og blokerer ikke for såkaldte "cookies", som kommer fra hjemmesider, hvor man selv udfylder en formular. Google kodede en workaround, som fik Safari til at tro, at brugeren sad og udfyldte en formular. På den måde kunne søgemaskinen snige en cookie ned i folks computere og dermed overvåge, hvilke sider der besøges fra den computer. 

En researcher fra Stanford Universitet faldt over Googles kreative workaround, og nu har søgegiganten balladen, skriver Wall Street Journal. Efter Google blev snuppet med fingrene i andres folk computere, har de fjernet det såkaldte script, der muliggjorde overvågningen.

"Det er vigtigt at understege, at vi ikke har indsamlet personlige oplysninger som navn og finansielle koder," siger Google i en udtalelse til Wall Street Journal.

Linket, som Google lavede mellem Safari og søgemaskinen, var oprindeligt tiltænkt som en service til Google-brugere, der allerede havde slået funktioner til, der skulle give dem skrædersyede reklamer. Google lavede med andre ord et check af Safari-brugere for at se, om de var logget ind i Googles systemer, når de surfede på nettet.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.

Kommentarer

Don't be evil

"Don't be evil" is the informal corporate motto (or slogan) of Google, originally suggested by Google employees Paul Buchheit and Amit Patel at a meeting. Citat fra:
http://en.wikipedia.org/wiki/Don't_be_evil




Markedet lige nu