Del : SMS
Berlingske Business

Apple-borgen slår revner

08BUSAPPLE-OFFICESSAN-FRANC.jpg
Apple er i gang med at flytte ind i denne nyopførte bygning i San Franciscos eksklusive South of Market-kvarter. Nutidens IT-specialister vil bo i byen og ikke bruge timer på at pendle frem og tilbage på den tæt trafikerede motorvej mellem San Francisco og Silicon Valley. Foto: Julia Love/Reuters

Det var en kongstanke for Steve Jobs og derfor en grundmuret doktrin i Apple, at medarbejderne var samlet i hovedkvarteret i Silicon Valley. Men IT er en branche, hvor talenterne kan vælge og vrage.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lige fra Apples tidligste dage har koncern­ledelsen insisteret på, at alle ansatte blev samlet i den lille søvnige by Cupertino på kanten af Californiens Santa Clara Valley.

Tanken var – ikke mindst for Steve Jobs – at et centraliseret hovedkvarter ville bringe topchefen »inden for gåafstand af alle andre«, som Jobs’ medgrundlægger, Steve Wozniak, formulerer det.

Den holdning er imidlertid på vej til at blive blødet op, idet Apple står for at kunne præsentere en ny, smart bygning i San Franciscos eksklusive South of Market-kvarter, som i forvejen huser en lang række mindre IT-selskaber.

A woman holds up an iPad with the iTunes U app after a news conf

Apples beslutning om at plante flaget i San Francisco, 74 tæt trafikerede kilometer nord for hovedkvarteret, kommer et par år efter, at flere af de andre førende IT-selskaber har valgt en lignende strategi. Det gælder Google og LinkedIn, og det markerer samtidig et vendepunkt i Apples holdning til medarbejdernes ønsker, fortæller flere tidligere ansatte.

Flytningen er et tegn på den stadig mere intensive kamp om talenterne i teknologibranchen – og disse talenters overvældende ønske om at bo og arbejde i byen med dens pulserende liv og offentlige transport. De to etager, Apple har lejet i en bygning, som i øvrigt huser CBS Interactive, rummer store åbne lokaler og fritlagte lofter; den foretrukne æstetik blandt IT-arbejdere, med andre ord.

07BUSiPhone-142031.jpg

Hvor Apples rivaler i Silicon Valley under det seneste teknologi-boom lokkede potentielle medarbejdere med diverse frynsegoder, holdt Apple stort set stand. Firmaet tilbyder stadig ikke gratis frokost, og det var blandt de sidste i branchen til at tilbyde pendulbusser til og fra byen.

Pendlerbusser er ikke længere populære

De betalte busser til og fra Silicon Valley kunne for en tid formilde medarbejderne, men nyhedsværdien er siden devalueret, fortæller Andy Price fra rekrutteringsfirmaet SPMB.

Og med en stadig skarpere konkurrence fra en ny bølge af private selskaber med skyhøje børsværdier – tænk her Uber eller Airbnb – bliver Apple nødt til at lægge sig mere i selen, lyder det fra tidligere ansatte.

»Apples holdning har altid været den, at man var privilegeret, hvis man arbejdede for Apple, og hvis man ikke ønskede det, nå ja, så var der en anden rundt om hjørnet, som var mere end villig til at tage ens plads,« siger Matt MacInnis, der selv har arbejdet i selskabets udddannelsesafdeling, men nu er administrerende direktør for Inkling, et nystartet teknologiselskab.

»Nu bliver de nødt til at tage konkurrencen op,« siger MacInnis.

pix-Apple-FBI

Apples tilstedeværelse i San Francisco har hidtil været en følge af opkøb af selskaber, som i forvejen holdt til i byen, såsom Beats Music og Topsy Labs, der analyserer sociale medier.

Da Apple opkøbte Topsy i 2013, var medarbejderne overraskede over ikke at blive flyttet ud til Cupertino, fortæller en tidligere ansat. Topsys kontorer i San Francisco var store nok til at kunne rumme omkring 75 medarbejdere, men andre Apple-medarbejdere begyndte snart at klemme sig ind for at kunne arbejde i byen.

Apples kontorer i byen omfatter i alt 7.000 kvadratmeter på adressen 235, Second Street.

Apple

Adresse et konkurrenceparameter

Selskabets tilstedeværelse i San Francisco vil dog fortsat være beskeden i sammenligning med selskaber som Google og LinkedIn. De nye kontorlokaler får plads til rundt regnet 500 medarbejdere. Til sammenligning har Apple cirka 25.000 ansatte i hovedkvarteret i Cupertino. Lokalerne på Second Street er ved at blive færdigbygget, men ejendoms­eksperter vurderer, at selskabet kan flytte ind engang i sensommeren.

Og der kan blive rift om kontorstolene i de nye lokaler. Når andre teknologiselskaber har åbnet lokaler i San Francisco, har de typisk haft flere medarbejdere, der ønskede at rykke ind, end der var plads til.

til bm f Bylinefoto2011

Google kæmpede for eksempel for at undgå, at medarbejderne flokkedes til deres kontorer i San Francisco – især på fredage. Og selskabet bag søgemaskinen måtte da også hurtigt ud og leje flere ledige kvadratmeter.

Så Apples nye lokaler i storbyen er måske nok »en mindre justering«, men mange medarbejdere er trætte af den mindst halvanden times daglige rejse frem og tilbage til Santa Clara Valley, siger en tidligere direktør.

pix-Samsung-mobil

Så hvis selskaber »ønsker at forblive konkurrencedygtige og have mulighed for at hyre de bedste talenter, bliver de nødt til at være fleksible,« fastslår José Benitez Cong. Han er selv tidligere medarbejder hos Apple men er nu i fuld gang med at starte egen virksomhed.

Oversættelse: Lars Rosenkvist

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere