At lytte til musik skal fremover være en social oplevelse, mener Apple, der igår lancerede den særegne Ping-tjeneste. Der kom også nyt grej
2. september 2010, 08:10 – opdateret 2. september 2010, 08:13
Mens sociale netværk fortsat er synonymt med Facebook og Twitter, prøver Apple nu at mase sig ind det gode selskab. Det sker med tjenesten iTunes Ping, hvor brugerne af selskabets iTunes software nu kan dele musik-smag og 'følge' andre brugere og kunstnere, lidt efter samme skabelon, som det kendes fra Twitter.
Se også billederne: Her gik det galt for Apple
Ping-tjenesten rulles gradvist ud, hvorfor den ikke er udpræget brugbar i begyndelsen - men det forventes at komme, efterhånden som flere folk kommer på.
På gårsdagens musik-event, lancerede Apple desuden en stribe hardwarenyheder, der dels spændte over et par redesignede iPods, som er blevet markant mindre, og dels en har iPod Touch som ventet fået en overhaling, så den nu i større grad ligner iPhone 4. Blandt andet har iPod Touch fået Apples højopløselige Retina-display, ligesom at iPoden også har fået kamera og videokonferncer.
Se også billederne: Apple Extreme - Nørder går amok
En af de større nyheder var desuden, at Apple nu skruer op for satsningen på TV-markedet. Ganske som ventet lancerede selskabet i går en ultra skrabet mediestreamer, der kommer til at stå i 99 dollars - altså under 600 kroner. Enheden er meget mindre end de eksisterende mediecentre, og har ikke nogen harddisk. Derfor kan den kun bruges til at streame musik og film fra nettet og fra brugerens computer. Det kan desuden nu lade sig gøre at leje endnu mere indhold end tidligere - herunder den i USA svært populære tjeneste, Netflix.Apple har dog fortsat ikke åbnet for filmleje i Danmark og det er fortsat uvist, hvornår det kommer.
Salget af iPods er stagnerende, men Apple tjener paradoksalt nok fortsat mere og mere på iPod-linjen. Det skyldes, at forbrugerne i stadigt større grad køber de større og dyrere modeller, som for eksempel iPod Touch.
En af de mest oversete nyheder er, at Apple nu lancerer Game Center - en platform, der skal gøre det nemmere at spille online- og sociale spil. I forvejen har selskabet forsøgt at køre iPod Touchen i stilling som en transportabel spille-enhed i lighed med Playstation Portable, og derfor er det også på netop iPod Touch, at Apple nu forsøger at få et spillemæssigt gennembrud med Game Center.































































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten