Berlingske Business
LIVE
08:27 Millionerne strømmer ind i Sparekassen Sjælland

Apple-biler får lov til at køre uden chauffør

pix-Selvkørende biler
Masser af selskaber arbejder på at få selvkørende biler ud på vejen - nu også Apple. Her et glimt fra en Toyota uden hænder. Arkivfoto: Yuya Shino, Reuters/Scanpix Foto:

Californisk tilladelse til selvkørende biler bekræfter, at Apple arbejder på området - i konkurrence med flere kendte bilproducenter og ærkerivalen Google.

Apple har fået tilladelse til at afprøve selvkørende biler på vejene i den vestamerikanske delstat Californien. Dermed bekræftes det for første gang, at Apple faktisk arbejder på området, hvilket iPhone- og iPad-producenten ikke hidtil har villet bekræfte.

Det er det statslige Motorkøretøjskontor (DMV), der oplyser, at Apple nu må foretage prøvekørsler i tre biler - alle 2015-modellen Lexus RX450h - med seks kørere.

Ikke nødvendigvis en Apple-bil

Apple har aldrig bekræftet, at selskabet arbejder på at bygge en elektrisk bil, men gennem de seneste år har Apple hyret en lang række bileksperter, og den californiske tilladelse trækker nu tæppet lidt væk for de mulige planer, skriver nyhedsbureauet Reuters. Tidligere har det forlydt, at Apples hemmelige bilprojekt »Titan« - som kan omfatte en egentlig Apple-bil - skal være klar i 2019.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Apple selv vil bygge en bil, sådan som rygterne har lydt.

»Dette er ikke nødvendigvis biler, sådan som rygterne oprindelig har lydt, men software og måske hardware, som kobles sammen med selvkørende teknologi,« vurderer Chris Theodore fra konsulentfirmaet Theodore & Associates over for nyhedsbureauet.

 Business, Technology, Internet and network concept .

Lovene skal på plads først

Apple selv vil ikke kommentere tilladelsen men henviser til en henvendelse til de amerikanske trafiksikkerhedsmyndigheder fra november 2016, som handler om maskinlæring og automatisering.

Apple er langtfra ene om at interessere sig for bilverdenen. Masser af teknologi- og bilgiganter arbejder på at få selvkørende biler til at rulle og fungere på vejene, så de første af slagsen vil kunne sælges i 2020. Det kræver dog, at bilerne rent faktisk er i stand til at opsamle data og reagere på dem tilstrækkeligt hurtigt, således at ulykker kan undgåes, ligesom lovgivningen på området - også i forhold til ansvar og skyld ved ulykker - er på plads. Dette sidste ventes at kunne spænde ben for, at de første selvkørende biler kan rulle af sted på almindelige veje om tre år.

Hvor selvkørende bilerne er, varierer. Begrebet dækker over alt fra avancerede hjælpeværktøjer, som gør, at nogle af chaufførens normale opgaver overtages af teknologien, til, at bilen helt selv er i stand til at køre fra et punkt til et andet, uden at nogen behøver at have hænderne på rattet - om end rattet stadig vil være der, så et menneske kan gribe ind, hvis teknologien svigter.

Volkswagen, Mercedes, Tesla og BMW har ligesom Google tidligere fået samme tilladelse i Californien, som Apple nu har fået. Delstaten kræver, at der sidder en person bag rattet under prøvekørslerne.

Californien er USAs største delstat.

pix-B&O-lyd

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen