12. april 2010, 06:58 – opdateret 12. april 2010, 07:05

Mens regionerne med den ene hånd fyrer sygeplejersker, kræver de millioner af kroner med den anden hånd, så hver af dem kan lave egne nye IT-systemer til patienter med kroniske sygdomme. Hver region ved tilsyneladende bedst, hvad der tjener dens borgere, hvad enten de har kroniske hjerteproblemer, syge lunger, diabetes, gigt eller rygproblemer.

Pengene er søgt hos Sundhedsministeriet, der har en kronikerpulje på 590 millioner kroner til en bedre manuel og IT-mæssig indsats i regioner og kommuner. Projekterne skal løbe af stablen i perioden 2010 til 2012, så der er tale om hastværk.

Gribes der ikke ind, får Danmark alene til hjertepatienter fem forskellige systemer, der sandsynligvis ikke »taler samme sprog«, og lignende mønstre ses på andre områder. Heldigvis er der tegn på, at den sunde fornuft påtvinges udefra, og det vender jeg tilbage til, men regionernes ansøgninger på IT-området er nedslående læsning for den, der erindrer, hvor galt det tidligere er gået.
Regionernes forgængere, amterne, postede godt et par milliarder kroner i udviklingen af hver sin elektroniske patientjournal (EPJ). Det var ambitiøse projekter, hvoraf nogle overskred oplægget drastisk i tid og budget, mens andre kuldsejlede. Indbyrdes kunne de ikke kommunikere, fordi intet var standardiseret. Borgerne gjorde klogt i ikke at dratte om uden for den regionale grænse.

Manglen på »varme hænder«

Samme holdning lægges igen for dagen over for kronikerne, der skal følges tættere, så forebyggelsen kan styrkes, liv spares, dobbeltadministration undgås, og så manglen på »varme hænder« bliver mindre alvorlig.

Omkring 75 procent af de offentlige sundhedsudgifter bruges til behandling af patienter med de kroniske lidelser. Mange er kronikere på flere felter, måske både hjerte- og diabetesramt, og de cirkulerer rundt mellem sygehusafdelinger, praktiserende læger og kommunernes plejesystem. Patientinformationerne følger imidlertid ikke pr. automatik med rundt.

De nye penge til kronikerområdet skal sikre, at det er ét samlet og ajourført overblik, som både behandlere og patienter har adgang til. Men millionerne skal også finansiere en behandling, hvor patienterne bliver klogere på egen sygdom og dermed – hvis evnerne er til det – kan overtage en mere aktiv rolle i behandlingen.

Mange undersøgelser, der i dag fordrer, at patienten skal bruge timer til transport frem og tilbage til sygehuset eller lægen, kan for eksempel erstattes med fjernovervågning (hjemmemonitorering) via diskrete sensorer, som patienten har på sin krop eller i udstyr i hjemmet.

Sundhedsfagligt set er der intet galt med regionernes ansøgninger. De er blåstemplet af Sundhedsstyrelsen, der dog er kommet med et pip om, at der bør ske en koordinering. Det skal ske via organisationen Digital Sundhed, som Lars Løkke Rasmussen i sin egenskab af som tidligere indenrigs- og sundhedsminister langt om længe fik nedsat for at få sat en stopper for sygehusejernes galskab. Men Digital Sundhed, hvor stat, regioner og kommuner er repræsenteret, har indtil videre ikke virket slagkraftig.

Krav fra Bertel Haarder

Den nye sundhedsminister Bertel Haarder (V) har skruet op for kravene, hvad angår EPJ-miseren, så måske hører vi også fra ham vedrørende kronikersiden. Haarder kræver, at enhver patients journal skal kunne hentes via indtastning af cpr-nummer, uanset region. Med henvisning til en rapport fra konsulenthuset McKinsey påpeger han desuden, at der er millionbesparelser at hente via et bedre IT-samarbejde mellem regionerne.

Nogle regioner har tilsyneladende besindet sig, siden de afsendte ansøgningerne om kronikermidlerne. Jeg hører, at der arbejdes med koordination mellem regionerne Hovedstaden, Sjælland og Nordjylland, så man ikke risikerer at opfinde hver sin dybe tallerken. Region Syddanmark tøver, og ligeså Region Midtjylland, der har de allerstørste IT-investeringer pr. borger blandt andet på baggrund af, at mindst 400 millioner kroner er postet ind i det såkaldte Århus-EPJ, der efter en start i år 2000, omsider er fået i fuld pilotdrift på ét hospital.
Midtjylland søger blandt andet om seks millioner kroner til en regional IT-platform for hjertepatienter og en til lungepatienter. Formand for Region Midtjylland er Bent Hansen (S), der også er formand samlingsorganet Danske Regioner.

Hvor svært kan det være at samarbejde på tværs af regioner, praktiserende læger og kommuner? Ret svært. Der findes ejendommeligt nok ingen standard for bedste praksis for de forskellige sygdomme, og IT-systemerne har rødder i gammel teknologi, ikke i den moderne netbaserede. Men måske skulle man denne gang kigge sig om efter 80 procents standardløsninger, der hurtigt kan komme patienterne til gavn, i stedet for forkromede 110 procents løsninger. Også for samfundsøkonomiens skyld.