Del : SMS
Berlingske Business

Analytiker: NNIT er mellem 3 og 5 mia. kr. værd

Novo Nordisk vil have NNIT på børsen
Foto:

Det er ifølge analytiker vanskeligt at fastslå værdien af NNIT, der har sat kursen mod børsen, men forsøger sig med en forsigtigt bus.

Artiklen fortsætter under annoncen

Novo Nordisks it-selskab NNIT kan være på vej på fondsbørsen som selvstændigt selskab.

Det meddelte selskabet onsdag.

Men hvor meget selskabet er værd i fri handel, er meget svært at spå om, lyder vurderingen fra Søren Løntoft Hansen, der er Novo Nordisk-analytiker hos Sydbank. Ifølge ham vil det dog formentlig være mellem 3 og 5 mia. kr.

Kogut1235

- Man kan formentlig godt regne sig frem til en omsætning for 2014, men spørgsmålet er, om nye kontrakter måske kan påvirke salget, og også hvordan det vil påvirke indtjeningen. Der kan godt være nogle opstartsomkostninger i forbindelse med outsourcing af it-opgaver. Men kigger man på en mulig indtjening for 2014 og på sammenlignelige selskaber i udlandet, så lander man på en usikker konvolut-beregning på mellem 3 og 5 mia. kr., siger Søren Løntoft Hansen til Ritzau Finans og understreger vanskeligheden af udregningen:

- Udfordringen er lidt, at NNIT endnu ikke har lukket bøgerne for 2013, og at de sammenlignelige selskaber er internationale it-selskaber, som måske står for meget af det samme, men som eksempelvis har en anden geografisk eksponering.

it-konsulenter-billede

Det hører samtidig med til historien, at de 3-5 mia. kr. vil være en værdiansættelse på gældsfri basis. Man vil derfor skulle fratrække gælden for at ramme en reel markedsværdi, fremhæver Søren Løntoft Hansen.

En eventuel selvstændig børsnotering er desuden ikke synderligt overraskende, påpeger analytikeren. Novo Nordisk har selv tidligere udmeldt, at en børsnotering af NNIT i hvert fald skulle diskuteres, når omsætningen eksternt (eksklusive Novo Nordisk, red.) nåede op på 50 pct. af det samlede salg. Og det, regner NNIT med, vil ske allerede i 2014.

- Det er ikke stort overraskende. 43 pct. af aktiviteterne i 2012 var uden for Novo Nordisk, og man regner med at nå 50 pct. i 2014, så det er helt i takt med tidligere udmeldinger, siger Søren Løntoft Hansen.

NNIT

Et eventuelt frasalg af aktierne i åben handel vil til gengæld heller ikke få nogen stor påvirkning på Novo Nordisks aktiekurs, vurderer han. Med en enterprise value på 3-5 mia. kr. vil NNIT's markedsværdi nemlig ramme et pænt stykke under 1 pct. af medicinalgigantens egen markedsværdi, som med onsdagens kurs er pænt over 580 mia. kr.

NNIT omsatte for omkring 2,2 mia. kr. i 2013, fortalte selskabet onsdag. I 2012 lød omsætningen på lige godt 2 mia. kr., og toplinjevæksten har generelt ligget omkring 10 pct. eller derover i de seneste år.


0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere