Amazon bøjer sig nu for et af de største forlag i USA, som selv vil bestemme priserne for e-bøger.
2. februar 2010, 14:40 – opdateret 2. februar 2010, 14:45
Macmillan, et af de seks største forlag i USA, har vundet over
Amazon i en strid om prisen på e-bøger. Amazon forsøgte ellers at lægge
maksimalt pres på Macmillan ved at stoppe salget af forlagets e-bøger i
weekenden, men i sidste måtte forretningen alligevel bøje sig for
forlagets krav og nu kan Macmillans e-bøger igen køber hos Amazon. Til
stor ærgrelse, hvilket Amazon giver udtryk for i denne meddelelse.
Fremover vil Macmillan forlange mellem 12,99 og 14,99 dollar for
hver e-bog. Amazon mener at det er for dyrt. Men nu vil forretningen
overlade det til kunderne at afgøre, om det er rimeligt at betale op
til 15 dollar for en elektronisk bog, som kun kan læses med Kindle.
Amazon bruger sit eget, DRM-beskyttede format, som ikke er
kompatibelt med andre e-læseapparater. Men Amazon tilbyder et gratis
Kindle-læseprogram til pc'er, så man kan også læse bøgerne uden en
Kindle.
Macmillan er et af de forlag, der samarbejder med Apple i den nye
e-boghandel iBooks, som skal lanceres sammen med den nye iPad. Den
bliver opfattet som en stor trussel mod Kindle, og Amazon har reageret
ved at annoncere en App Store til Kindle i stil med den softwarebutik,
der anvendes findes til iPhone og iPod Touch.


























































