Del : SMS
Berlingske Business

Aflytningsskandale gavner SAPs netsatsninger

SAP-OUTLOOK/CEO
"Vi har 42 års erfaring i at håndtere missionskritiske data og kan samtidig, modsat vores amerikanske konkurrenter, garantere, at kundernes data forbliver i en bestemt geografisk region," siger Jim Hagemann Snabe(tv). Foto:

NSAs aflytning af kansler Angela Merkels mobiltelefon trækker kunder til den danskledede, tyske softwaregigant SAP, som kan garantere, hvor kundernes data geografisk ligger, og nu også gør sine grund- systemer tilgængelige over netforbindelsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Skandalen om den amerikanske efterretningstjeneste NSAs omfattende aflytning og overvågning af blandt andet den tyske kansler Angela Merkels personlige mobiltelefon har skabt vind i sejlene for Tysklands dansk-ledede gigant SAPs satsning på at levere al sin software over nettet med garanti for, at alle data opbevares efter strenge, tyske sikkerhedsregler.

Det siger SAPs danske medtopchef, Jim Hagemann Snabe, til Berlingske, samtidig med at SAP, der er verdens største softwareleverandør til erhvervslivet med 66.000 medarbejdere og hovedsæde i Walldorf i Sydtyskland, nu lancerer alle sine kerneprodukter som internetløsninger, også kaldet cloud- eller skyløsninger.

»NSA-skandalen har ført til en øget diskussion med krav om sikre løsninger – og det er en god diskussion. Vi har 42 års erfaring i at håndtere missionskritiske data og kan samtidig, modsat vores amerikanske konkurrenter, garantere, at kundernes data forbliver i en bestemt geografisk region,« siger Jim Hagemann Snabe.

Lønsomhed rykker to år

Så det, at Angela Merkel som tysker er hovedperson i NSA-aflytningerne, og at SAP også er tysk, betyder noget?

»Ja, det lægger man vægt på. Reglerne for datasikkerhed og databeskyttelse er langt strengere i Tyskland end i andre lande. Det er vores fordel, at vi er vokset op med det og kan indføre det alle steder. Og det har interessant nok betydet, at vi nu accelererer omsætningen i cloud. Det forskyder så til gengæld SAPs indtægter fra her-og-nu til abonnementsindtægter og betyder naturligvis, at lønsomheden tilsvarende forskydes nogle år,« siger SAP-topchefen.

SAPs kernesoftware til virksomhedsstyring (ERP) og analytiske værktøjer bliver nu tilgængelige som netløsninger i stedet for klassisk installeret software. Dermed rykker SAPs mål om en overskudsgrad på 35 procent samtidig fra 2015 til 2017.

»Gennem fire år har vi leveret tocifret vækst på et marked, der næsten ikke er i vækst, og hvor mange konkurrenter har ingen eller negativ vækst. Samtidig har vi leveret en ny teknologi som Hana (SAPs database, red.) og har skabt en ret stor cloudforretning – bl.a. gennem opkøbet af danske SuccessFactors – på mere end en milliard euro og ydermere øget overskuddet. Det er vi meget stolte af. SAP står meget bedre rustet til en ny verden, hvor cloud bliver den foretrukne måde at bruge software på,« siger Jim Hagemann Snabe.

Bedre indtjening fra nettet

SAP »kunne sagtens« have fastholdt 2015-målene med 20 milliarder euro i omsætning, næsten en fordobling, siden han og den amerikanske medtopchef Bill McDermott i 2010 overtog ledelsen sammen.

»I stedet lægger vi nu alt ud, så kunderne kan vælge, om de vil installere softwaren lokalt eller købe og få den drevet af SAP som abonnement. I nutidsværdi giver cloud os en meget større indtjening end ved den traditionelle forretningsmodel, og cloud er samtidig både lettere og billigere for kunden,« siger topchefen.

Desuden bliver nyudviklede funktioner straks tilgængelige for kunderne uden at skulle installeres.

SAPs omsætning på nettjenester for en milliard euro stammer fra tre områder: personalesystemer (til e-læring, medarbejdersamtaler og senest rekruttering), kundestyringssystemer (CRM, hvor e-marketing m.m. ifølge SAP-topchefen bringer virksomhederne direkte ud til kunderne uden om traditionelle sælgere) og indkøb på nettet (en slags eBay for virksomheder, hvor 1,4 millioner virksomheder kan sælge direkte til hinanden).

»Når nu også SAPs kerneforretning kommer ud, vil en stor del af omsætningen fra den traditionelle ERP-forretning fremover komme fra cloud. Det vil man nok kunne se allerede i 2. halvdel af 2014,« anslår Jim Hagemann Snabe.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

På trods af store udfordringer med infrastrukturen i mange af de store byer har et partnerskab mellem det offentlige og private længe været en sovende kæmpe.Hør Sampensions direktør Hasse Jørgensen fo...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere