I forbindelse med det sociale netværks børsnotering har Facebook selv givet sit bud på en række risikofaktorer.
2. februar 2012, 11:07
"Et tab af Mark Zuckerberg kan skade vores forretning," sådan lyder én af de dystre risici i Facebooks børsannonceringsrapport, der kom tidligere i dag.
Det er det sociale netværk selv, der kommer årsagerne til at "dislike" en investering i Facebook. Det gør det i deres børsprospekt, inden selskabet skrives på Wall Streets børs.
Se også:
Går du selv med tanken om at sætte sparepengene i Facebook, så er her nogle af selskabets egne bud på, hvorfor det kan være godt at tænke sig om, inden du sætter Mark Zuckerbergs college-projekt i portfolien:
1. Brugerflugt. Hvis ikke Facebook formår at få nye brugere og få dem til at engagere sig i selskabet, kan det true selskabet.
2. Mobiltelefoner. Facebook har ikke reklamer på deres iPhone- og Android-apps, og hvis flere brugere begynder at tjekke statusopdateringer over smartphonen, så kan reklameindtægterne falde.
3. Alle de andre. Internettet er under konstant bombardement af nye tiltag inden for sociale netværk, heriblandt Twitter og Google+. Facebook mener selv, at den hårde kamp om dine "likes" kan true selskabet.
4. Mark Zuckerberg. Præcis som Apple havde Steve Jobs, så har Facebook Mark Zuckerberg. Et tab af den nær ikoniske stifter af det sociale netværk vil skade Facebook, mener Facebook i hvert fald selv.
5. Mark Zuckerberg. Den 27-årige stifter af Facebook kommer til at stå med aktiemajoriteten. Det er i og for sig ikke noget, der kan true selskabet, men investorer skal være opmærksomme på deres begrænsede magt - og Zuckerbergs ubegrænsede.



























































Berlingske Forum - Skriv kommentar
Husk: Hold en god tone i debatten