Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

3D og trådløshed i fokus på IT-mekka

CeBIT-messen i Hannover vil fra i dag igen trække hundredtusinder af nysgerrige sjæle til computer- og softwarenyhederne.

Nyt, smart udstyr med strøm på og masser af muligheder for at opleve verden i 3D bliver det helt store på verdens største IT-messe, CeBIT, der tirsdag morgen åbnede i Hannover i Tyskland.

Flere end 4.100 virksomheder fra 68 lande kloden over vil i de enorme messehaller vise deres nyeste produkter frem til 6. marts. Der forventes omkring 400.000 pillende og spørgende besøgende.

Forbrugerne i centrum

CeBIT er normalt stedet, hvor det nyeste fra computer- og softwarefirmaerne vises frem. De senere år har forbrugerne været stadig mere i centrum i takt med finanskrisens trykkende åg. Der er fortsat langt op til CeBITs velmagtsdage, hvor 8.000 virksomheder udstillede.

I år er giganter som Google og Internet-boghandelen Amazon med, ligesom de gammelkendte IBM, Microsoft, Fujitsu, Ericsson, verdens største mobilselskab Vodafone og den tyske softwaregigant SAP, som for nylig fik danskeren Jim Hagemann Snabe i topledelsen.

Forbundne verdener

»Forbundne verdener« er dette års tema, og selv om vi skal overtales til at anskaffe det nye udstyr, skal vi også se på energiforbruget, mens vi bruger trådløs teknologi til at kommunikere med hinanden.

Science fiction-filmen »Avatar«s enorme succes har sat yderligere skub i 3D-bølgen, hvor mest muligt skal kunne ses i tre dimensioner. Der ventes nye kameraer, som kan optage i 3D.

Kansler åbnede igen messen

Den tyske forbundskansler Angela Merkel smugåbnede allerede i går, mandag, messen. Det skete sammen med den spanske premierminister Luís Rodriguez Zapatero, da Spanien både er årets partnerland og formand for EU i dette halvår.

 

Berlingske Forum - Skriv kommentar

Husk: Hold en god tone i debatten
Kun navn bliver vist i forbindelse med kommentaren, dog skal alle felter udfyldes.




Markedet lige nu