Del : SMS
Berlingske Business

»3« holder skruen i vandet

pix-Oister
»3«s lavprisselskab, Oister, vinder mange nye kunder med de aggressive priser, men det månedlige forbrug falder og falder.

Voldsom kundevækst sikrer »3« flere penge i kassen, men hver kunde bruger markant mindre end tidligere hver måned.

Artiklen fortsætter under annoncen

Selv om kunderne lægger færre og færre penge hver måned hos »3«, lykkes det at trække så mange flere ind i butikken gennem aggressive pristilbud, at »3« ender med at tjene flere penge end tidligere.

Det mindste af de fire store teleselskaber i Danmark rundede i oktober-december en million kunder og nu oppe på 1.026.000 efter en gevinst på hele 57.000 nye mobilkunder på blot tre måneder. Til sammenligning hentede Telia 25.000 nye mobilkunder i samme periode, mens TDC mistede 17.000 mobilkunder og 7.000 mobildatakunder. Derudover sagde 37.000 fastnetkunder og 10.000 YouSee-kabel-TV-kunder farvel til TDC-koncernen i fjerde kvartal.

Telenor kommer først med regnskab 12. februar.

Lavprisselskab trækker kunder ind

»3« øgede i oktober-december sin omsætning til 699 millioner kroner fra 652 millioner kvartalet forinden, og samtidig steg driftsresultatet til 181 millioner kroner fra 170 millioner tre måneder tidligere. Det ses som et resultat af en fortsat aggressiv priskampagne gennem både »3« som hovedselskab og især gennem Oister som lavprisdatterselskabet, som trækker mange kunder til »3«. Det afgørende bliver, om »3« formår at holde fast på dem, når de seks måneders bindingsperiode udløber.

Det gennemsnitlige forbrug pr. måned fortsætter nemlig med at falde markant hos »3«, senest fra 178 kroner i juli-september til 173 kroner i oktober-december. For et år siden lå det på 216 kroner. »3«s konkurrenter har alle formået at standse det konstante fald i månedsforbruget, uden at det dog er steget. Men bare at kunne holde skansen uændret er en bedrift efter flere års mobilkrig, hvor danskerne i den grad gik efter konstant lavere priser, hvilket fik udlandet til at tale om »den danske syge«, når man omtalte konkurrence på mobilområdet.

Netop fejret 10 år i Danmark

»3« er nummer fire i både Danmark og Sverige. I Danmark er TDC størst, efterfulgt af norske Telenor og svenske Telia. Telenor og Telia hører dog på verdensplan hver især til blandt verdens ti største mobilselskaber.

»3« vandt gennem sit svenske selskab i september 2001 en dansk 3G-licens, og i 2003 åbnede »3« sit eget mobilnet i Danmark. De seneste fem år er der kommet godt 100.000 kunder til om året, men indtil for nylig var der lutter underskud at læse i regnskaberne.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere