2D stregkoder

Flere brancher tager såkaldte 2D stregkoder til sig, så forbrugerne kan få yderligere informationer serveret på mobilen ved at scanne stregkoden.

2D stregkoder – også kaldet 2D barcodes – vil i 2010 blive langt mere udbredt, end de er i dag, hvor de bruges blandt andet på flybilletter, i kampagner og enkelte produkter, der gør det muligt for kunden at scanne stregkoden med sin mobiltelefon, som over internettet henter data, der er tilknyttet stregkoden. Det kan eksempelvis være link til en hjemmeside, video og lignende med yderligere informationer om produktet, servicen eller kampagnen.

Stregkoderne vil ifølge Innovation Lab brede sig til flere brancher og produkter, hvor man som bruger kan få et realtidsbillede af, hvad der findes af nyheder i relation til produktet, om hvor det købes billigst lige nu og lignende.

Hidtil har 2D stregkoderne være præget af en lav grad af brugervenlighed, men i takt med at flere aktører er kommet på banen, er de allerede blevet langt mere simple at anvende og er typisk ’preloaded’, hvilket vil sige, at interesserede modtagere blot skal sende en sms med en kode og herefter modtager en læserfunktion direkte på sin mobiltelefon og straks kan gå i gang med at scanne stregkoderne.

Læs mere om 2D stregkoder på wikipedia.org og labconfidential.dk

 



Markedet lige nu