Krisen rammer også i it-branchen. I anden halvdel af 2008 mistede branchen 1300 job. Det svarer til et fald i beskæftigelsen på 1,3 procent.
12. marts 2009, 10:49 – opdateret 17. maj 2012, 17:55
Det er første gang, siden man ramte bunden i 2004 efter it-boblen brast, at der er nedgang i it-beskæftigelsen. Det viser beskæftigelsestallene for hele 2008, der er udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for HK/Privat.
"Den økonomiske krise har nu også ramt it-branchen, der ellers nærmest har været en garant for fremgang i den de seneste år. Men samtidig dækker tallene over nogle forskydninger inden for branchen. Inden for telekommunikation og it-industri er beskæftigelsen faldet med godt 5 procent, men vi ser, at it-konsulentbranchen holder en lille fremgang på ca. halvanden procent i andet halvår af 2008," siger politisk-økonomisk konsulent i HK/Privat, Morten Skov.
RB-Børsen


























































