Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Vestas-rival kan løbe med storordre

Indiske Suzlon er sammen med Vestas i spil til brasiliansk storordre.

Vestas topper tirsdag listen over største stigninger på det danske aktiemarked efter skriverier i medierne om, at vindmølleproducenten skulle være tæt på en ordre fra portugisiske Martifer Group i Brasilien på 218 MW.

Aktionærerne skal dog ikke glæde sig for tidligt, for Martifer oplyser nu til nyhedsbureauet Direkt, at også indiske Suzlon Energy er inde i billedet - og inderne virker umiddelbart til at have et forspring i kapløbet om ordren.

"Vi har endnu ikke besluttet os, men vil anvende møller fra enten Vestas eller Suzlon. Det er nok mest sandsynligt, at det bliver Suzlon," siger Sónia Baldeira fra Martifer Groups investor relations til nyhedsbureauet Direkt.

Vindmølleordren er kommet i spil efter tildeling af projekter i Brasilien på samlet 1800 MW under en nyligt afholdt stor budrunde - og af det samlede udbud har Martifer altså fået sikret sig rettighederne til bygning af i alt 8 projekter med en samlet kapacitet på 217,8 MW.

 




Markedet lige nu