Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Uventet optur til luksusvarer

Forbrugertilliden er i bund og discounttrenden hersker. Men verdens tyve største luksusvirksomheder har ganske overraskende oplevet fremgang den sidste måneds tid.

Dior, Louis Vuitton, Tiffany og Sotheby’s. En lille håndfuld af verdens største luksusvirksomheder, der har haft det endda rigtig svært på det sidste, men som nu øjner lys forude.

Forbrugerne har vendt sig mod discount og tilbudsjagt og væk fra luksusgoderne i takt med at finanskrisen har fået fat, og derfor er det da også ganske overraskende, at luksusmærkerne nu er på fremgang igen.

Ikke desto mindre viser Deutsche Börs’s indeks over verdens tyve største luksusvirksomheder, World Luxury Index, en stigning på 18,45 procent over de sidste 30 dage, til dagens kurs på 48,5.

Indekset der blev startet i februar 2007 nåede ganske vidst sit absolut laveste niveau i starten af marts, hvor kursen var helt nede på 39,86, men nu går det altså opad.

"Ikke meget til før det stiger"
”Det skyldes formentlig, at det bratte fald vi så sidste år er ved at være vendt til en situation, hvor der er mere ro på. Renten er faldet globalt set, og der er mere der er muligt nu, end tidligere. Det betyder ikke, at krisen er forsvundet, og bestemt heller ikke hvad angår luksusvarer, men det er et billede på, at vi er kommet så langt ned, at der ikke skal meget til, for at det vil stige igen,” siger Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

Siden årsskiftet er indekset faldet med 3,15 procent, og der er fortsat langt op til det niveau omkring kurs 80, indekset lå i for bare et år siden. Og der vil formentlig gå langt tid, før luksusvirksomheder når det niveau igen, spår Bocian.

”Det er klart, at vi ikke skal regne med gyldne år for de her virksomheder omsætningsmæssigt, men det hjælper, at der gøres noget med renter og finanspolitikken globalt,” siger han.

Væk fra dyre brands
En ny undersøgelse, som analysevirksomheden Nielesen Co. publicerer senere i dag, tager temperaturen på forbrugertilliden i verdens 11 største økonomier, og her tyder det da heller ikke på, at luksusbølgen vender tilbage i den nære fremtid.

Ifølge Wall Street Journal, viser tallene fra Nielsen Co., at forbrugerne foretager et synligt skift væk fra dyre brands, når økonomien i deres land sænker farten.

 




Markedet lige nu