Obama vil sikre flere a-kraftværker af to grunde: Det hjælper med at gøre USA energiuafhængig - og det medvirker til at sænke CO2-forbruget.
16. marts 2010, 05:00 – opdateret 16. marts 2010, 05:01
Barack Obama er træt af alle de velkendte, ideologiske og trættende debatter om fordele og ulemper ved atomkraftværker - og han har derfor meddelt, at USA igen skal have gang i opbygningen af flere nye reaktorer.
Atomenergi har, ifølge Obama, så store fordele, at det langt opvejer dets risici: For det første skal USAs energiforbrug fortsætte med at vokse for at skabe økonomisk vækst - og her kan elektricitet fra a-kraft bidrage væsentligt til at mindske den samlede afhængighed af energi fra fremmede lande. For det andet skal USAs forbrug af CO2 bringes ned for at mindske den globale opvarmning - og her har kernekraft den unikke egenskab, at det overhovedet ikke udleder drivhusgasser.
»Jeg ved godt, at det i lang tid har været sådan, at de, der kæmper for miljøet, er modstandere af atomkraft. Men virkeligheden er jo, at selv om vi ikke har bygget et eneste nyt værk i 30 år, så er atomenergi fortsat vores største energikilde, som ingen drivhusgasser udleder,« fastslog præsidenten, da han meddelte sin støtte til nye kraftværker.
I dag er der 104 atomkraftværker i USA, som står for knap 20 pct. af el-forbruget. I industriens storhedstid - i 1960erne - blev det forudset, at der ved årtusindeskiftet ville være omkring 1.000 værker, som derved ville kunne have dækket hele det amerikanske el-behov og mere til. Siden ulykken på Tremileøen i 1979, som blev efterfulgt af Tjernobyl-ulykken i Sovjetunionen i 1986, har byggeriet imidlertid stået helt stille.
Nu vil Obama have sat gang i processen - og han har derfor netop øget den offentlige lånegarantipulje, som nye atomkraftværker kan hente investeringer fra, med 8,3 milliarder dollar (46 mia. kr.), så der nu i alt er 50 milliarder dollar (over en kvart billion kroner) til at få skubbet processen i gang.
26 konkrete projekter
Med præsidentens nye initiativ ventes adskillige nye værker opbygget i løbet af de kommende år.
Der er allerede 26 konkrete projekter i gang - længst fremme i Georgia, Tennessee, Vermont, Louisiana, Virginia og Idaho.
Byggeriet af flere atomkraftværker mødes med begejstring af atom-industrien og af Republikanerne i Kongressen - fordi de mener, at sikkerheden i dag er så stor, at det ingen mening giver at holde igen. Bill Gates, der har skabt sin formue på en industri, som har fået el-forbruget til at vokse dramatisk - nemlig den personlige computer - er også en begejstret tilhænger. Al Gore, den tidligere vicepræsident, som i dag mest er kendt som klodens mest berømte klimaaktivist, er derimod skeptisk. Han anerkender naturligvis, at atomenergi ingen drivhusgasser udleder, men han advarer mod den langsigtede effekt af atomaffald.
De godt 100 atomkraftværker, der allerede eksisterer i USA, har hobet 70.000 ton radioaktivt affald op. Forsøg på at skabe særlige lokaliteter, hvor affaldet kan hobes sikkert op, er konsekvent stødt på lokal modvilje.
Præsident Obamas svar til kritikerne er, at han vil nedsætte et særligt råd, som skal finde en varig løsning for sikker opbevaring af affaldet. For Stephen Smith, direktør for Southern Alliance for Clean Energy, er det ikke særligt opmuntrende:
»Vi har endnu ikke fundet en løsning på, hvad vi gør ved affaldet fra de 100 værker, der allerede findes. Affaldet hober sig i dag op på værkerne uden udsigt til en løsning - og så vil vi til at bygge flere,« lyder hans advarsel over for Business Week.
Marvin Fertel, direktør for Nuclear Energy Institute - en lobbyorganisation for atomkraftværkerne - ser af indlysende årsager langt mere positivt på Obamas nye kurs:
»Præsidentens lånegarantier vil være katalysator for en hurtig vækst i opbygningen af nye atomkraftværker - som vil skabe tusinder af højtbetalte og bæredygtige job.«
