Danmark har mistet førertrøjen som det mest attraktive land at opføre havvindmøller i. Nye lukrative støtteordninger i England virker som en magnet på energiselskaberne. Også Tyskland er i overhalingsbanen med støtte-euro.
8. januar 2010, 05:00
Danmark har i mange år været kendt som hele verdens duks, når det kommer til opførelsen af havvindmøller. Men selv om Danmark i efteråret 2009 åbnede verdens hidtil største havmøllepark, Horns Rev 2, er føretrøjen i havmølleracet allerede gået videre.
DONG Energy er også blandt byderne i den tredje runde af havmølleparker i Storbritannien. Det er en runde, der omfatter havmølleparker på 25.000 megawatt - til en samlet værdi af 825 milliarder kroner frem mod 2020. Byderne til runde tre omfatter energiselskaber fra hele Europa - og vinderne bliver præsenteret enten i dag, fredag eller på mandag.
Både Skycon og DONG Energy følger desuden tæt med i udviklingen i Tyskland. Her har regeringen ambitiøse planer for udbygningen af offshore-møller, og den tyske miljøminister har barslet med en omlægning af den tyske støtteordning til havmøller inden for den nærmeste fremtid.
Lande som Storbritannien, Tyskland og Holland har nu langt mere attraktive støtteordninger til opførelsen af havmølleparker. Det viser en opgørelse over tilskudsordningerne til havmølleparker i Nordeuropa, som Berlingske Business har lavet. En opgørelse der bliver bekræftet af blandt andet DONG Energy og vindmølleselskabet Skycon.
Mens myndighederne i Danmark tildeler omkring 50 til 60 øre i støtte pr. kw/t. strøm produceret af en havmølle, betaler man i England omkring 100 øre pr. kw/t. I Tyskland betaler man mellem 98 øre og 113 øre pr. kw/t., mens betalingen i Holland er endnu mere, 135 øre pr. kw/t.
»I Storbritannien ændrede man sidste år på tilskudsordningerne, så de blev markant bedre. Det er klart, at det spiller en afgørende rolle for driftsøkonomien i et projekt. Samtidig betyder det meget, at man med reglerne i Storbritannien opstiller et lovkrav om en vis mængde strøm fra vedvarende energikilder. Det giver en reguleret efterspørgsel på grøn strøm,« siger Christina Grumstrup Sørensen, direktør for havvindmøller i DONG Energy.
Møller for 825 mia. kr.
Hos den danske underleverandør til de store vindmølleproducenter, Skycon, der producerer tårne og andre dele til vindmøller til bl.a. Vestas og Siemens, er direktør for forretningsudvikling, Niels Brix klar i mælet:
»Der skal ske en hastig udbygning med havmøller ved Englands og Skotlands kyster. Der er ingen tvivl om, at Storbritannien for tiden er det mest interessante marked, når det gælder offshore-vindkraft. De store markedsmuligheder og en hurtig myndighedsbehandling er drivkraften for investeringerne, og det er bl.a. med til at tiltrække udenlandske investorer til Storbritannien,« siger han.
Niels Brix tilføjer, at det også spiller ind, men ikke er hovedårsag til boomet i investeringer i havmøller, at briterne og skotterne, dvs. regeringerne, giver både støtte til etablering af vindmølleindustri og tilskud til ejerne af havmøller til produktion af vindenergi. I nogle tilfælde er der tale om en meget høj etableringsstøtte.
Vanddybde og blæsevejr
Hos DONG Energy understreger man dog, at det ikke kun er det direkte tilskud, der spiller en afgørende rolle, når man skal vælge hvilke havmølleprojekter, man investerer i:
»Økonomien i havmølleprojekter er ikke helt entydig. En ting er tilskuddet pr. mwt. produceret strøm. Men derudover skal der også tages højde for de områder, møllerne skal opføres på. Er der dybt, og hvordan er vind- og havbundsforholdene. Og endelig har det også betydning, om man selv skal betale for tilslutningen til det øvrige elnetværk, eller om det bliver betalt af andre - som det er tilfældet med Energinet.dk i Danmark,« siger Christina Grumstrup Sørensen.
Derfor mener DONG Energy heller ikke, at man helt kan afskrive Danmark som attraktivt for nye havmølleparker:
»I Danmark betaler man en garanteret pris for strømmen i en periode. Det kan vi bruge i vores beregninger, når vi beslutter os for, om der er økonomi i et givent projekt. Der er fordele og ulemper ved alle modeller. Det vigtigste er, at man forstår dem. Derfor bruger vi meget tid på at sætte os ind i reglerne, før vi går ind i et projekt.«


























































