Del : SMS
Berlingske Business

Træghed præger danske outlets

q
Copenhagen Designer Outlet i City 2, Taastrup. Foto:

Tomme lokaler og forsinkelser på stort opslåede gigantprojekter i Jylland tegner billedet af det danske outletmarked. I USA skyder outletcentre op overalt, men tendensen har endnu ikke ramt det danske marked.

Artiklen fortsætter under annoncen

Danske forbrugere er berygtede for at jagte gode tilbud, men outletcentre har det mere end svært på det danske marked.

Mens Copenhagen Designer Outlet i Taastrup ved København kæmper med at få lejet butikslokaler ud, er stort opslåede megaprojekter i Jylland slet ikke kommet i gang.

Copenhagen Designer Outlet åbnede for et års tid siden med håbet om at få udlejet de 17.000 kvadratmeter, som ligger i forlængelse af indkøbscentret City 2, inden for et år til halvandet.

Men selv om der endnu er nogle måneder at løbe på, er der stadig flere tomme lokaler i Copenhagen Designer Outlet, end der er butikker.

08BUSoutlet#2.jpg

Centerdirektør Thomas Lüscher erkender, at det har været en større udfordring end ventet at få lejet lokalerne ud.

»Vi havde en superoptimistisk tilgang til det her og havde håbet, at vi havde lejet rub og stub ud. Men dansk detailhandels realiteter har også ramt os, og nej, et par og tyve butikker er ikke nok i forhold til vores ambitioner,« siger Thomas Lüscher og tilføjer, at besøgstallene på halvanden million ligger på et tilfredsstillende niveau.

Men når de besøgende møder så mange tomme lokaler, medgiver centerdirektøren, at det kan skræmme kunderne væk.

»Ja, vi frygter da, at vores kunder bliver skuffede,« siger Thomas Lüscher, som kan glæde sig over, at han netop har fået et par nye lejekontrakter på plads.

Men på Sjælland er det altså fortsat Ringsted Outlet, som er forbrugernes foretrukne outletcenter.

19BUSDebatThomasKlausen.jpg

Copenhagen Designer Outlet er ikke det eneste stort opslåede outletcenter, der har haft svært ved at tiltrække lejere.

I Jylland har Lalandia Billund bebudet, at selskabet bag forlystelsesparken vil åbne et 20.000 kvadratmeter stort outletcenter med plads til 60-80 butikker. Men projektet trækker ud. Selv om byggetilladelsen er på plads, har direktør i Lalandia Jan Harrit ikke mod på at gå i gang, før han har flere lejekontrakter på plads.

»Vi arbejder i øjeblikket på at få lejeaftaler på plads. Det er en udfordring, men vi vil være sikre på, at vi har mange lejere på plads, når vi starter med at bygge, så vi ikke har for stor risiko,« siger Jan Harrit, som erkender, at det har været sværere end ventet at få tøjproducenterne med om bord.

»Vi har helt klart undervurderet tids­dimensionen. Det tager lang tid, når man skal have store brands på plads,« siger han.

Jan Harrit forventer at komme med en udmelding om tidsplanen for outletprojektet i Billund ved årsskiftet.

Mads Ryder - Til MS

Imens kan han skele mod sydøst til Kolding og Ivan A.D. Johansen, formand for selskabet Nordic Design Village Holmstaden, der står bag et gigantisk outletcenter i Kolding. På tredje år kæmper selskabet for at få taget det første spadestik i milliardprojektet, der både skal bestå af butikker, caféer og boliger.

I 2013 var Holmstadens plan at slå dørene op i 2015, men først nu er der rent faktisk udsigt til at få byggetilladelsen på plads. Ifølge Ivan A.D. Johansen udløber den sidste høringsperiode i dag, tirsdag, og han forventer at have en endelig byggetilladelse til projektets første fase i løbet af to uger.

»Vi har været i gang i tre år, og nu er vi nået til målstregen. Det har kostet rigtigt mange penge, men vi er glade for, at vi har haft solid opbakning fra investorer, som tror på projektet,« siger formanden, der, ligesom Jan Harrit fra Billund, må konstatere, at de attraktive brands langtfra står i kø for at være en del af outletprojektet.

»Outlets har haft svære kår i Danmark, selv om det ude i Europa har været vældig succesfuldt. Det er et af de detailhandels­områder, der udvikler sig bedst,« siger Ivan A.D. Johansen med håb om, at den samme tendens på et tidspunkt vil vise sig i Danmark.

Modeuge

Ifølge ham skal en del af forklaringen på den ringe udvikling af outletmarkedet i Danmark findes i en forkert tilgang fra de eksisterende spillere på markedet.

»Vi har en klar fornemmelse af, at man er faldet for fristelsen til at udvande konceptet,« siger han med henvisning til, at nogle outletcentre har taget mærker ind, som ikke egner sig til outletkonceptet.

Tal for det amerikanske marked viser, at der i USA i perioden 2006-2014 er blevet bygget 50 outletcentre og kun to nye almindelige centre.

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere