Frederikssund-virksomheden Topsil har vind i sejlene. På et år er aktiekursen steget 130 procent. En kapitaludvidelse skal skaffe penge til investeringer i ny fabrik.
23. april 2010, 13:30
Der er fuld fart på det lille børsnoterede selskab Topsil i Frederikssund. Aktionærerne må være glade, for inden for det seneste år er kursen steget med godt 130 procent. Alene i år har der været en stigning på 42 procent.
"Vores mål er at få en milliardforretning og nå en bundlinie på 200
mio. kr.. Men der er ikke sat årstal på".
Det siger bestyrelsesformand Jens
Borelli-Kjær fra Topsil, der sidste år trods den økonomiske krise havde kraftig vækst i
omsætningen, nemlig 46 procent.
For at takle den stigende efterspørgsel på produkterne skal selskabet investere 250-300 mio. kr.
frem til 2012. Heraf over 200 mio. kr. i en ny højteknologisk fabrik i
Copenhagen Cleantech Park ved Frederikssund. Resten af pengene går til effektivitetets- og kapacitetsudvidelser i Polen.
"Med investeringerne stiger behovet for nye medarbejdere," siger administrerende direktør Keld Lindegaard Andersen.
Topsil A/S har 380 medarbejdere. De producerer silicium til den elektroniske industri, som næsten alle er elektronisk styrede produkter. Produkterne bliver brugt til chips, halvledere og modstande. Væksten bliver bl.a. drevet af øget efterspørgsel efter
energieffektive løsninger til industrien og klimavenlige
transportformere.
Topsils markeder ventes at vokse med 13 procent frem til 2012. De seneste fem år er det gået støt fremad. I 2005 var omsætningen på knap 130 mio. kr. og der var et underskud efter skat på 11 mio. kr. I 2009 havde Topsil en omsætning på små 424 mio. kr., mens overskuddet blev på små 53 mio. kr. I år ventes atter vækst og en omsætning på cirka 450 mio. kr.
For at skaffe kapital til investeringerne har Topsil netop udbudt aktier i en emission, der vil give selskabet
et nettoprovenu på 87 mio. kr. Emissionen gennemføres med
fortegningsret for eksisterende aktionærer. SmallCap Danmark,
Realdania, Chr. Augustinus Fabrikker og Fondsmæglerselskabet LD Invest
har garanterer for,at de vil købe 53 procent af aktierne, mens
Amagerbanken garanterer resten.


























































