Del : SMS
Berlingske Business

Tivoli åbner kæmpe madmarked

Tivolihjørnet
Tivolihjørnet Foto:

Københavns forlystelseshave, Tivoli, slår dørene op for et nyt, stort madmarked på over 5.000 kvadratmeter, hvor blandt andre en af Torvehallernes populære restauranter Tapa del Toro rykker ind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det har ikke været uden modstand, men nu er Tivoli klar til at gå et skridt videre i planerne om at udbygge forlystelseshaven midt i København. Efter at Københavns Borgerrepræsentation i september godkendte lokalplanen for Tivolis udbygning ud mod Vesterbrogade og Bernstorffsgade, står det klart, at Tivolis gæster får et madmarked – eller en såkaldt food court – på over 5.000 kvadratmeter og plads til 30 madsteder.

Annette Juhl er øverste ansvarlig for Tivoli erhvervsudlejning, der er i fuld gang med at fylde det nye hus med lejere, og hun har allerede mere end halvdelen af lejemålene i det nye madmarked på plads. En af de aktører, der rykker ind, er Tapa del Toro, som har haft succes med sit tapaskoncept i Torvehallerne.

»Tapa del Toro og de øvrige madsteder i Tivoli Food Court giver helt nye muligheder for uformelle møder omkring måltidet i vores del af byen,« siger Annette Juhl og tilføjer, at det nye madmarked vil styrke både Tivoli og kvarteret i øvrigt.

»Det er et område i vækst, hvor der rundt omkring vil komme store kontorkomplekser, leisure og butikslejemål,« siger hun og forventer, at beboere og besøgende efterspørger »lækkert mad, man hurtigt kan komme til«.

Nedskaleret siden april

Tivolis planer med hjørnet er omstridt, og flere borgere har ytret sig i processen frem mod godkendelsen. Således måtte lokalplanen ændres i forhold til det forslag, der blev offentliggjort i april, og projektet er blevet nedskaleret betydeligt.

Kritikken fra de utilfredse borgere har primært været rettet mod den 17 meter høje bygning, som skal huse hotelværelser, men også madmarkedet er mindre, end Tivoli oprindeligt drømte om.

Tapa del Toros ejer, restauratør Jan Jensen, har været med i hele processen, og han er overrasket over, hvor stor modstanden fra blandt andet naboer har været. Til gengæld er han glad for, at han og Tapa del Toro bliver en del af byens nye madmarked, og han henviser – ligesom Annette Juhl – til den udvikling, kvarteret går i møde.

»Hele området i sig selv bliver mere attraktivt, end det hidtil har været,« siger Jan Jensen og nævner blandt andet hotelplanerne i den gamle postbygning og Axelborg som interessante projekter i området.

Jan Jensen har mange års erfaring med madmarkeder fra Torvehallerne og Marthal Rotterdam i Holland, og selvom københavnerne allerede kan finde madboder både i Torvehallerne og på Papirøen, mener Jan Jensen, at der er plads til endnu en et madmarked.

»Magasin og Illum har tidligere forsøgt at lave noget a la KaDeWe i Berlin, men jeg mener helt klart, at der er plads til et lige netop på Tivolihjørnet, hvor der vil være trafik nok til, at det kan køre,« siger Jan Jensen. Han tilføjer, at i modsætning til Torvehallerne, som lukker klokken 20, vil Tivolis food court have åbent til midnat, som er lukketid for den gamle have.

Jan Jensen har stillet krav om, hvilke aktører, der får plads i det nye madmarked, og sammensætningen af madsteder har da også været afgørende for Tivoli, fortæller Annette Juhl.

25BUStorv6.jpg

»Vi har været meget opmærksomme på, at der er en kombination af koncepter, som passer godt sammen, og så skal de alle sammen være dygtige til det, de laver,« siger hun.

Udover Tapa del Toro har Tivoli skrevet kontrakt med den europæiske kæde Vapiano, som har 160 restauranter i 33 lande. Vapiano åbner sin første restaurant i Danmark i 2016, men bliver altså også at finde i Tivolis madmarked. Tivoli begynder nedrivningen af de eksisterende bygninger i begyndelsen af det nye år, og hvis alt går efter planen, kan de åbne for de nye faciliteter i august 2017. Hele projektet har ifølge Tivoli kostet et trecifret millionbeløb.

q

Projektet er tegnet af arkitekttegnestuen Pei Cobb Freed & Partners Architects fra New York, som i første omgang havde fremlagt en glasfacade, som skulle dække alle etager. For at få planen godkendt i Borgerrepræsentationen, måtte planen imidlertid ændres, så glasfacaden går fra første sal og opefter. Facaden mod Tivoli består blandt andet af en række terrasser, hvortil madmarkedets gæster har adgang uden billet til Tivoli.

Snoopdog

0 Kommentarer

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere