Del : SMS
Berlingske Business

Tiger-stifterens store spring

Lennart Lajboschitz har taget turen hele vejen fra ung iværksætter til milliardær. I en ny single fra Berlingske fortæller Tiger-kædens stifter om sin skæve tilgang til forretning, om at have en mission, om at købe en kirke og om at udgive en bog sammen med Yoko Ono.

»Til jer, der kun tror, at det er penge, det gælder: Fuck jer! I har ikke forstået en skid.«

Lennart Lajboschitz læser op for mig fra en 1. maj-tale, han har skrevet for sjov. Han har en højtidelig mine på og hæver stemmen, mens han læser, men han har fra starten sagt, at talen er »sådan lidt humoristisk«. Ordene, der kommer ud af Lennart Lajboschitz’ mund har dog et gran af alvor i sig. Lennart Lajboschitz mener det, når han siger, at »penge er en konsekvens af handlinger. Det er ikke en mening eller en mission. Handling er baseret på ideer …« Og det er netop det, Lennart Lajboschitz allerhelst vil tale om: Værdier, ideer, mission, handling. En anderledes tilgang til forretning. Penge, derimod, vil han helst ikke tale om. Men når værdier, ideer, mission og handling går op i en højere enhed, så kommer der penge ud af det. I Lennart Lajboschitz’ tilfælde mange penge. Rigtig mange penge.

Lennart Lajboschitz, der stiftede butikskæden T

Lennart Lajboschitz er ikke længere ansat i Tiger; den virksomhed, han stiftede i 1995, og som endte med at tage Danmark, senere Europa og forventeligt snart resten af verden med storm. I dag er han konsulent med ansvar for udvikling af Tiger Music, events og Tiger-cafeen Spilbar. Han ejer 30 procent af Zebra A/S, selskabet bag Tiger. Resten er solgt til kapitalfonden EQT. Og mens det ikke handler om penge for Lennart Lajboschitz, handler det ikke om andet for EQT. Kapitalfonde investerer i virksomheder for at sælge videre nogle år efter med profit. Det afgørende for en kapitalfond er altså, at afkastet på investeringen bliver så stort som muligt.

Tiger kom ind under EQTs vinger i 2012. Men Nordens største kapitalfond, som hidtil har investeret mere end 80 milliarder kroner i omkring 100 virksomheder, var ikke ene om at bejle til Lennart Lajboschitz’ livsværk.

Tiger havde stort set ikke vist andet end vækst, siden begyndelsen i 1995, hvor Zebra blev transformeret til Tiger. Ikke alene i Danmark, men også i udlandet fungerede konceptet. Island, Storbritannien, Spanien. Alle steder havde kunderne taget så godt imod Tiger, at Lennart Lajboschitz efter 15 år i 2010 måtte erkende, at hvis væksten skulle fortsætte, så skulle der andre kræfter ind i organisationen. Kræfter, der havde erfaring med international ekspansion.

Pix-NYC

Artiklen fortsætter under billedet
grafiktiger1

Organisationen var bygget op af familiemedlemmer, venner og bekendte af Lennart Lajboschitz, hvilket havde fungeret godt, men også havde sin naturlige begrænsning. Det vidste stifteren godt. Han vidste også godt, at han ikke selv havde hverken evner eller lyst til at stå i spidsen for Tiger som administrerende direktør, når der for alvor skulle skrues op for ekspansion og vækst.

Lennart Lajboschitz var – og er – ikke nogen driftsmand. Desuden havde han brug for at komme ud af rollen som »Tiger-manden«. Titlen føltes som en spændetrøje, og Lennart Lajboschitz havde på et helt personligt plan brug for muligheden for at udfolde sin identitet i andre retninger. Partneren Jakob Bier havde qua sit advokatvirke styr på, hvad det krævede at gå igennem en salgsproces, og hos stifteren selv var der hverken vemod eller nostalgi at spore i følelsesregistret, da de to aktionærer blev enige om så småt at sætte en salgsproces i gang.

Mange har spurgt Lennart Lajboschitz, om Tiger er hans lille baby, og det derfor har været svært for ham at slippe virksomheden, men sådan har stifteren det ikke. Han betegner Tiger som det, der i mange år gav ham en grund til at stå op om morgenen, noget, der gav ham mening og udviklede ham, og noget, der gav penge til dagen og vejen.

Artiklen fortsætter under billedet
4
Foto : Thomas Lekfeldt

Dét var dét. Nu skulle der imidlertid ske noget. Tiger skulle videre, og Lennart Lajboschitz skulle videre. Derfor henvendte han sig til FIH Partners, FIH Erhvervs corporate finance-enhed og formentlig nogle af de bedste i landet inden for rådgivning af køb og salg af virksomheder. FIH Partners skulle hjælpe med at gøre Tiger klar til salg. Sammen med partner Peter Duedahl Sørensen blev den højtprofilerede seniorrådgiver, chefpartner og medstifter af FIH Partners, Oscar Mosgaard, sat på sagen. Han har igennem mange år har haft en finger med i spillet i et stort antal virksomhedshandler, og nu skulle han sørge for, at en af de mest enestående virksomheder i nyere dansk erhvervshistorie kom i de rette hænder.

Utallige møder blev afholdt mellem banken og de to ejere, og Lennart Lajboschitz blev udfordret på sin langt fra traditionelle tilgang til forretningen. For det meste gav han sig, men nogle få gange stod han fast på sit. Det gjaldt blandt andet, da det blev foreslået at gribe ekspansionen mere traditionelt an ved at gå ind på nærmarkeder først og derfra udvide til øvrige markeder. Lennart Lajboschitz havde hidtil åbnet Tiger-butikker i de lande, han syntes var interessante, og ikke mindst hvor han havde fundet en god forretningspartner. Det ville han ikke lave om på. Alle udenlandske butikker fungerer ud fra en joint venture-aftale, hvor den lokale forretningsindehaver ejer 50 procent og Tiger Danmark ejer 50 procent, hvilket motiverer til gensidig forpligtelse.

Netop partnerkontrakterne var et andet punkt, FIH pressede på for at få styr på. Det betød, at Lennart Lajboschitz (velvilligt) måtte rundt til alle sine partnere, som han havde indgået 50/50-aftaler med, og forhandle en aktionæroverenskomst på plads. Det skulle sikre den nye ejer på forhånd fastsatte vilkår, hvis et samarbejde skulle høre op, eller hvis ønsket om at eje det hele – og altså købe samarbejdspartnerne ud – blev aktuelt. Pandora er et klassisk og velkendt eksempel på, at det er en god idé, at have styr på den del af forretningen, inden en – som i Pandoras tilfælde – eventuel børsnotering. Smykkevirksomheden måtte inden selskabets introduktion på børsen ud til alle sine distributører rundt om i verden og indgå individuelle aftaler. Det trak i langdrag i en earnout-konflikt med Jesper Nielsen, der med Kasi Group stod for distribution af smykkerne på det tyske marked.

tiger

Artiklen fortsætter under billedet
33

På opfordring af bankrådgiverne fik Lennart Lajboschitz styr på sine forretningspartnere. Men der var mere. Der var også brug for en grundig og brugbar forretningsplan. Lennart Lajboschitz havde arbejdet med manifester, missioner og visioner, men han havde aldrig lavet en professionel forretningsplan. Til at udfærdige den blev konsulentfirmaet Boston Consulting Group (BCG) hyret. Der blev udarbejdet en forretningsplan og et oplæg, der blev taget stilling til strategien, og Lennart Lajboschitz fik besked på at holde sig til et manuskript under fremlæggelsen af virksomheden for potentielle købere. Det var han ikke vant til. Lennart Lajboschitz kommer som regel uforberedt til møder og foredrag for på den måde at gribe nuet og ideerne, der opstår. Der var – og er generelt – nok at se til for en stifter, der er i gang med at sælge sin virksomhed.

Forberedelserne til salget var dog ikke det eneste, Lennart Lajboschitz’ tanker var optaget af. Han og Jacob Bier var i fuld gang med at støbe kuglerne til Tigers første satsning uden for Europa. Alt imens salgsprocessen var i gang, havde Tiger-ledelsen sendt en mand til Japan for at åbne en Tiger-butik dér – langt fra de velkendte græsgange i Europa. Blot få måneder inden, Tiger i juli 2012 slog dørene op for de japanske kunder i storbyen Osaka, intensiveredes handelsprocessen i Danmark. Interesserede købere til Tiger-kæden begyndte i foråret samme år at ruste sig med de relevante fagfolk i form af industrielle og økonomiske rådgivere, og hos Tiger blev der gjort klar til præsentation af virksomheden. FIH havde budt en håndfuld interesserede købere op til dans, og de skulle alle have en grundig gennemgang af Tiger-konceptet og forretningen.

tiger

Artiklen fortsætter under billedet
2

De fik, hvad de kom efter. Lennart Lajboschitz førte an i overbevisende stil. Han forklarede om de enkelte varegrupper, hvilke tanker der lå bag hver enkel ting i butikken, og hvorfor for eksempel de praktiske varer som batterier er placeret ved siden af de sjove varer som udklædningsoverskæg. Det skaber kontrast, og det overrasker kunderne. Ingen kunne efter rundvisningen være i tvivl om, at der var en mening med hver eneste detalje i Tiger.

Stifteren havde gjort et godt indtryk på de jakkesætsklædte pengemænd. Han var grundig og overbevisende og vidste, hvad han talte om.

Det er ikke tilfældige forretningskoncepter og lykkeriddere, kapitalfonde kaster deres kærlighed efter. Alting var gennemtænkt i Tiger, og det faldt i god jord hos kapitalfondene. Når Tiger så ovenikøbet kunne imponere med ekstremt konkurrencedygtige priser på noget så banalt som kildevand og ispinde, voksede anerkendelsen fra bejlerne.

Artiklen fortsætter under billedet
6
Foto : Søren Bidstrup

Da ledelsesgruppen efter rundvisningen i butikken skulle præsentere virksomheden, trådte Lennart Lajboschitz lidt tilbage. Dermed viste han, at der var andre end stifteren selv bag virksomheden - der var et helt lederteam. Lennart Lajboschitz kunne muligvis godt have kørt præsentationen igennem selv, for han havde svar på rede hånd, uanset hvilket spørgsmål, der blev stillet. Men andre fik ordet, blandt andet virksomhedens finansdirektør, og ligesom Lennart Lajboschitz gav også han indtryk af, at han vidste, hvad han talte om, når han talte om Tiger.

Én af dem, der var med ved møderne, var Christian Mariager, som senere blev ansat som Tigers administrerende direktør. Dengang var han ansat i den internationale konsulentvirksomhed McKinsey og var hyret til opgaven som industriel rådgiver for kapitalfonden Nordic Capital. Mens han lyttede til ledergruppens præsentation blev han bekræftet i, at Tiger var en ganske særlig virksomhed, som med dygtighed havde tjent ganske mange penge. Der var blevet taget en masse små og ikke mindst rigtige beslutninger over en årrække, og de var alle endt med at være strikket så godt sammen, at konceptet virkede. Ikke bare i Danmark, men også internationalt. Det er usædvanligt, og det er ikke held, vurderede Christian Mariager.

Lennart Lajboschitz

Med mere end 15 års erfaring med detailhandel, har Christian Mariager set en del forskellige butikker, produkter og detailkoncepter. Han havde også set noget, der ligner Tigers koncept. Han vidste godt, at Tiger ikke er den eneste butik, som har indrettet sig uden høje hylder og med én vej gennem butikken. Tiger er heller ikke ene om at spille iørefaldende musik for kunderne eller have godt lys på varerne. Intet af det er unikt. Men måden, det hele er sammensat på, konstaterede Christian Mariager, er unik. Hvad der også var en fordel for Tiger, var den begrænsede direkte konkurrence. Det gav tilhørerne endnu mere tro på mulighederne i Tiger.

Det viste sig hurtigt, at Lennart Lajboschitz havde formået at tage de rigtige beslutninger, hver gang han stod ved en skillevej.

pix - lennart lajboschitz - biz

Artiklen fortsætter under billedet
´7
Foto : Thomas Lekfeldt

Læs hele singlen »Ideer for en Tiger« - gratis for abonnenter

0 Kommentarer

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere